Lokalpolitik

Arvesølvet er solgt

Af Ole Berg Formand for Socialdemokraterne i Nibe Bygmestervej 5. Sebbersund 9240 Nibe: STORKOMMUNE: Torsdag den 10. Feb. skrev Borgmester J.Ø. Madsen her i avisen at mit indlæg den 4. Feb. var mudderkastning, og at jeg gemte mig bag min privatadresse. Jeg skal hermed oplyse at jeg ikke på nogen måde prøver på at gemme mig. Jeg mener ligeledes at der er hold i mine påstande. Jeg mener stadigvæk at den måde tingene sker på ikke ligefrem er fremmende for samarbejdet i vort byråd. Det er rigtigt at Venstre har absolut flertal i byrådet, og det kan desværre også ses i de beslutninger der bliver truffet. Byrådsmødet den 16. Feb. var endnu et eksempel hvor lidt plads der er til andre synspunkter end Venstres ( Borgmestrens!) Her tænkes på bl.a. åbningen af Ll. Nørregade hvor han fuldstændigt tilsidesætter teknisk udvalgs beslutning. Jeg læste, med interesse Hr. Johs. Elsnabs læserbrev her i avisen den 20. Feb., hvor han tilkendegiver at rationalisering og effektivisering vil komme på dagsordnen i den nye storkommune. Vi har i Nibe set rationalisering og besparelser der vil noget. Arvesølvet er solgt, og jeg håber ikke at vi skal opleve dette i vor ny kommune.