AS-junior vandt fire NM-medaljer

{ TAMPERE: Ved de nordiske juniormesterskaber i svømning i Tampere i Finland sikrede Kathrine Hammer fra Aalborg Svømmeklub sig fire medaljer. Nordjyden vandt tre medaljer af sølv og en enkelt af bronze, og det betegner hendes træner, Jesper von Seelen, som et meget tilfredsstillende resultat. Første sølvmedalje ved mesterskaberne kom i hus i 800 m fri med tiden 9.05,02 minut, hvilket var en personlig rekord, og samtidig var det hendes første medalje ved et internationalt mesterksbaS. vinder blev Elin Slaatmo, Norge, der var fem sekundere foran AS’eren, der igen var 14/100 sekund foran Ingrid Kutzen, Norge. Katrine Hammer var også med på det danske hold, der vandt sølv i 4x100 m fri. Den samlede tid var 3.58,07, og Kathrine svømmede i tiden 59.55 sekunder på 2. turen. Sverige vandt konkurrencen foran Danmark og Norge. Også i 4x200 m fri vandt det danske hold med Kathrine Hammer en sølvmedalje, og endelig blev bronzen sikret i 400 m fri i tiden 4.25,46 minutter. Kathrine slapper nu af, men starter træningen op igen allerede på onsdag, hvor jagten går ind på kvalifikation til sommerens europæiske juniormesterskaber i Antwerpen. jop

Forsiden