Agersted

Asaa/Agersted - Klokkerholm IF 3-1

aSAA: Dette var forårets anden sidste kamp for U9 drengene fra Klokkerholm IF. Kampen foregik på Øster Brønderslev Stadion. Kampen startede i et roligt tempo fra begge hold, men allerede fem minutter inde i kampen var det som om et eller andet skete. Tempoet blev sat op. Der var mange gode chancer for at score mål; men begge holds målmænd afværgede dem alle, og halvlegen sluttede uden mål. I starten af anden halvleg lykkedes det for Andreas Aastrup fra Klokkerholm IF at score mål på et flot gennembrud til stillingen 0-1. Dette mål satte drengene fra Asaa/Agersted i gang, og allerede efter nogle få minutter, havde de udlignet til 1-1. Kampen bølgede frem og tilbage, og begge hold havde chancer for at score; men det blev Asaa/Agersted, som på et uheldigt selvmål bragte sig foran 2-1. Dette selvmål bragte drengene fra Klokkerholm IF i en uheldig fase af kampen, som Asaa/Agersted udnyttede til scoring til slutstillingen 3-1. rods slutstillingen 3-1 til Asaa/Agersted kæmpede begge hold bravt og gav forældre og øvrige tilskuere en god og velspillet kamp.