Aså

Asaa Billardklub i top

Klubbens førstehold er nummer et i Elitedivisionen

Fra venstre er det Lars Linkholm, Søren Sørensen, Lars Christensen og Martin Kristensen som alle leverede flot billardspil i sæsonens to første kampe.Privatfoto

Fra venstre er det Lars Linkholm, Søren Sørensen, Lars Christensen og Martin Kristensen som alle leverede flot billardspil i sæsonens to første kampe.Privatfoto

ASAA:Asaa Billardklub har fået en forrygende sæsonstart i Elitedivisionen, hvor klubbens førstehold efter de to første kampe er helt i top som nummer et.

På hjemmebanen i Asaa blev først BK Højen fra Stubbekøbing besejret med 6-2 efter en spændende kamp.

For Asaa vandt Martin Christensen, Lars Christensen og Søren Sørensen, mens Lars Linkholm måtte se sig besejret.

Søndagens opgør mod BK Sorana var der set frem til med spænding, da netop BK Sorana normalt volder holdet fra Asaa problemer.

Denne gang var spillerne fra Asaa Billardklub imidlertid 100 procent klar og vandt sikkert med 8-0 og leverede en super indsats ved at spille med et holdgennemsnit på 100.

Især Søren Sørensen leverede en stærk indsats ved at lave 800 point i seks indgange. Lars Christensen viste også stort format, idet han lukkede med en serie på 532 point.

Med fire point er Asaa Billardklub placeret øverst i Elitedivisionen, og om to uger har klubben igen hjemmebane, når Nyborg og Korsør kommer på besøg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst