Asaa Billardklub i top

Efter to nye sejre bejler klubbens elitedivisionshold til en slutspilsplads

Jens Ole Pedersen
Lars Lænkholm fra Asaa Billardklub er i superform og vandt begge weekendens kampe med 100 og 80 i gennemsnit.Privatfoto
Aså 24. november 2014 11:16

ASAA: Asaa Billardklubs Elitedivisionshold er på en overraskende delt fjerdeplasd sammen med Søborg med fire point ned til Sorø på sjettepladsen, så vendelboerne bejler kraftigt til en plads i slutspillet om medaljer, som de fire bedste slipper igennem til.

Senest blev BK Fluen fra Aarhus besejret både ude og hjemme. Først blev hjemmekampen vundet med 6-2 efter et spændende opgør, hvor Lars Christensen og Lars Lænkholm spillede særdeles stærkt, hvilket betød, at Søren Sørensen eller Martin Kristensen blot skulle vinde en af de to sidste kampe.

Søren Sørensen vandt knebent 800-774 men alligevel afgørende for, at Asaa kunne hive to point med hjem fra kampen.

Udebaneopgøret mod samme modstander var på forhånd set frem til at blive en svær kamp. Igen viste Lars Lænkholm stor styrke og vandt sikkert sin kamp med 80,00 i gennemsnit.

Kampens helt store spiller blev dog Martin Kristensen, som spillede helt forrygende. I blot fire indgange scorede han sine 800 point, og med et super gennemsnit på 200 point var han medvirkende til, at Asaa vandt udekampen med hele 8-0.

Ny målsætning er klar

Inden sæsonstart var målsætningen for Asaa Billardklub at holde sig fri af nedrykning, men med 15 point efter de første 11 runder er nedrykning ikke et tema.

I stedet handler det nu om at tage kamp for kamp, øge træningen og sætte nye målsætninger, som er at komme blandt de bedste fire hold, der kommer med i slutspillet.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...