Aså

Asaa har sikret sig oprykning

ASAA:Et stort tilrejsende publikum fra Skagen var med til at sætte sæsonrekord med ca. 300 tilskuere på Aaa Stadion, da Asaa Boldklub vandt den vigtige topkamp i fodboldens serie 2 over Skagen 2-0. Sejrens størrelse betyder, at Asaa Boldklub med tre points forskel til Skagen inden sidste spillerunde har sikret sig oprykning til serie 1 uansat resultatet i sidste spillerunde, hvor Asaa skal møde Bangsbo Strand. AB havde fået den gode ide at sætte 39-årige Lars Dissing på holdet som frontløber, og det kvitterede han for i kampens start, da han scorede efter en flot frispilning fra Allan Kjeldsen. Resten af første halvleg var jævnbyrdig med de største chancer til Skagen, men ABs målmand Michael Pedersen spillede en fremragende kamp og reddedei et par prekære situationer. Også i anden halvleg var AB'erne på mærkerne fra starten, og holdets topscorer Kenny Gundersen øgede til 2-0. Derefter havde AB'erne kampen i deres hule hånd, og tilspillede sig endnu nogle gode chancer. Kampen var præget af, at der blev gået til stålet, og i flere perioder i anden halvleg var det ene af holdene i undertal på grund af dommerens gule kort. Asaa er herefter på den sikre andenplads der sikrer oprykning til serie 1 med 44 point. Efter kampen blev årets publikumsfavorit på Asaa Stadion. Det blev Asaas Anders Larsen efter en afstemning blandt publikum.