Asaa med i DM-slutspillet

Billardklub ser frem til afslutning med gys.

Asaa Billardklub har fået en vigtig sejr. Arkivfoto: Lars Pauli

Asaa Billardklub har fået en vigtig sejr. Arkivfoto: Lars Pauli

ASAA:Det blev en særdeles god weekend for Asaa Billardklubs Elitedivisionshold, idet holdet sikrede sig en værdifuld sejr og dermed 2 point.

Det var på forhånd lagt op til en meget svær weekend, idet Asaa skulle møde Korsør og Danmarksmestrene fra Bristol Odense. Asaa, som for første gang nogensinde har mulighed for at kvalificere sig til DM-slutspillet, skulle have 2 point for at holde Søborg bag sig, og kampen lørdag mod Korsør blev en gyser uden lige.

Lars Linkholm havde en off day, og måtte se sig klart besejret, mens Lars Christensen var stort bagud, men så lavede en redning på målstregen og vandt med 800-774.

Sejre nødvendige

Asaas 1. spiller og 2. spiller Marin Kristensen og Sørensen skulle derefter vinde deres kampe for at sikre Asaa 2 point. Martin Kristensen var super stærkt spillende, og vandt med 800-300 i bare 6 indgange. Søren Sørensen var derimod ude i en gyser af dimissioner. Han var stort bagefter hele kampen, men med en super serie på 434 point, lukkede han og sikrede Asaa en 6-2-sejr ovre Korsør.

Søndag gik det modsat

Søndagens kamp mod Bristol Odense endte lige modsat, trods fornemt spil, hvor Asaa endda satte ny klubrekord med 102,66 i holdsnit. Kun Søren Sørensen vandt sin kamp.

Efter weekendens kampe har Asaa 21 point, hvilket er tre point mere end nummer fem fra Søborg. Der mangler stadig fire kampe, og det kan vise sig at blive en gyser afslutning, idet Asaa netop tager imod Søborg i den sidste kamp.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden