Asaa snuppede titlen i den bedste række

HJALLERUP:Ved kommunemesterskaberne i fodbold blev Asaa Boldklub mester i A-rækken, da holdet vandt den afgørende kamp over Dronninglund med 4-2. Efter at Allan Kjeldsen og Lars Mortensen er vendt tilbage hos AB, har holdet helt klart fået et højere tempo i sit spil, og navnlig i anden halvleg havde DIF svært ved at følge med. Første halvleg sluttede 1-1, mens AB i anden halvdel kom på 4-1, inden DIF reducerede. Der blev i perioder vist godt fodboldspil, og Lars Mortensen scorede to flotte mål for AB på langskud, mens Mike Gundersen og Allan Kjeldsen stod for resten. For DIF var det Anders Høyer og Lars Jensen, der scorede. I senior B-rækken vandt Ørsø finalen over Klokkerholm med 6-2, og Ørsø gentog derved triumfen fra senior C-rækken sidste år, hvor holdet også blev mester. Í C-rækken stod finalen mellem HIF 1 og HIF 2. og her vandt HIF 1 med 5-4. Klokkerholm vandt næs-ten pr. tradition old boys- rækken, Asaa lige så sikkert grand old boys, og Flauenskjold vandt dameseniorrækken. FIF var den mest vindende klub med syv mesterskaber herunder bl.a. pigerækkerne piger, lilleput og miniput, og Hjallerup hjemførte seks titler, mens Asaa og Dronninglund tog hver tre mesterskaber, og Klokkerholm samt Ørsø tog begge en enkelt tittel.

Forsiden