Japan

Asiatisk prügelknäbe skal besejres

Danmark bør besejre svage japanere

OSTRAVA:- Giv os Japan! Ingen af de danske spillere var et sekund i tvivl forud for lodtrækningen til dette års A-VM. Japan er de ringeste og Japan skal vi kunne slå, lød det selvtillidsfuldt og samstemmende fra de danske struber. Ønsket blev efterkommet, da kuglerne blev plukket ud af de glasklare kupler i Prag, og dermed er danskernes mulighed bevare sin status som A-nation optimal. Danmark skal "bare" besejre Japan, så er holdet ude af nedrykningsstriden og klar til den næste dans med de store. Pressede japanere Japan har til denne VM-slutrunde fået ophævet den immunitet, som i mange år har frelst nationen fra nedrykning. Asien har af politiske årsager været garanteret en plads blandt verdens stærkeste ishockeynationer i A-gruppen, og da Japan rent styrkemæssigt klart overskygger sine geografiske konkurrenter fra Kina og Korea, har Solens Sønner hidtil forsvaret de asiatiske farver - og det har de gjort uden substans. Faktisk er Japan hver eneste gang sluttet som nummer sjok i A-gruppen, og først sidste år, lykkedes det endelig at få hentet et point i hus, i kraft af en 3-3-remis mod Slovenien. De magre resultater har ikke været velanset blandt det stolte folk i øst, og det har ført til flittig rotation på trænerposten. F.eks. har japanerne for tredje år i træk en ny styrmand i udskiftningsboksen. Ved dette VM tilfalder den tvivlsomme ære tyskeren Mark Mahon, der i åbningsmatchen måtte se sit mandskab blive overgået af Sverige med 5-1. På banen har udskiftningen været langt mindre massiv. Mange i dette års trup er gengangere fra de seneste VM-slutrunder. Mest kendt er backen Kengo Ito samt forwarden og topscoreren Chris Yule, som imponerede med seks point i seks kampe ved sidste A-VM. Atypiske japanere Rent fysisk står japanerne i kontrast til den gængse opfattelse af det østlandske folk, som værende spinkle små typer med store tænder og tommetykke briller. En nationalisering af seks canadiskfødte spillere har også bidraget til at hæve gennemsnitsstørrelsen hos dagens modstander. 11 af japanerne vejer således over 80 kilo og topscorer er den sumolignende Takayuki Kobori med 100 kilo fordelt over 185 centimeter. Med sit bistre ansigtsudtryk og krøllede hulemandshår er han en mand, som aftvinger behørig respekt. Spørg bare den ellers store og frygtløse AaB-back Frederik Åkesson, der skyndsomt luskede væk, da japaneren droppede handskerne og inviterede til slagsmål i en træningskamp i Herning sidste år. Men ellers er japanerne et ekstremt defensivt spillende mandskab, der praktiserer en atypisk form for Hawaii-hockey uden en tydelig struktur. Alle jagter den puckførende modstander og ingen giver op. Den nationale patos er uforfalsket. Men desuagtet bør de flyvske og semiprofessionelle asiater dog være et mandskab det danske hold skulle kunne overvinde og dermed sikre eksistensen i A-gruppen også til næste år i Wien. Som med sushien er danskerne beredte på at æde japanerne råt...