Asien har nu flest dollarmilliardærer

1453 personer har på verdensplan en formue på over en milliard dollar, skriver kinesisk luksusmagasin.

Udland 28. februar 2013 15:26 - Opdateret 28. februar 2013 15:28

Asien har nu flest dollarmilliardærer

Asien har i dag flere milliardærer end noget andet kontinent, viser en ny undersøgelse foretaget af et magasin om superrige med base i Kina.

Det er angiveligt første gang, at antallet af milliardærer ikke er størst i USA.

- Der var i januar 1453 personer på verdensplan med en personlig formue på over en milliard dollar (5,7 milliarder kroner), skriver luksusmagasinet Hurun Report, som står bag den nye liste.

Asien har 608 milliardærer, mens USA har 440 og Europa har 324, oplyser magasinet.

På den seneste liste over superrige fra det amerikanske erhvervsmagasin Forbes fra marts sidste år blev der angivet, at Asien havde 315 milliardærer mod 450 i Nordamerika og 310 i Europa.

På lister over enkelte lande ligger USA og Kina øverst - med henholdsvis 408 og 317 milliardærer. De to store lande efterfølges af Rusland, Tyskland og Indien.

Den mexicanske telecom-milliardær Carlos Slim, som er 73 år, bliver udnævnt "Planetens Rigeste Mand" i det kinesiske magasin med en formue på omkring 66 milliarder dollar (375 milliarder dollar). Slim lå også øverst på Forbes seneste globale liste.

Den amerikanske investeringsekspert Warren Buffett og Spaniens Amancio Ortega, der har skabt modemærket Zara, ligger på anden og tredjepladsen i Hurun Reports rangeringer. De har henholdsvis 58 og 55 milliarder dollar (330 og 313 milliarder kroner).

Hong Kong investoren Li Ka-shing har beholdt sin titel som Asiens rigeste med 32 milliarder dollar (182 milliarder dollar).

- I Kina har vi været vidne til et omfattende urbaniseringsboom, og der er blevet skabt store formuer på ejendomsmarkedet, fremhæver Rupert Hoogewerf, der er leder og førende researcher på Hurun Report.

/ritzau/AFP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...