Brønderslev

Askebæger var årsag til alarm

} ALARM: Falck/Brønderslev Kommunes Beredskabscenter blev onsdag ved 18-tiden kaldt til en brand på Brønderslev Psykiatriske Sygehus på Hjørringvej i Brønderslev. Det var en automatisk brandmelder, der var gået i gang. Beredskabsinspektør Preben Jensen fortæller, at et askebæger var blevet tømt i en metalspand i et rengøringsrum. Preben Jensen fortæller, at låget ikke var lagt ordentligt på. Der var også noget brændbart i metalspanden, der brød i brand. - Vi luftede ud, inden vi tog hjem igen, fortæller Preben Jensen.