Askepot bedst

5. september 2002 08:00

Kun to ud af 12 tremmesenge til småbørn klarede kravene til sikkerhed og konstruktion i Forbrugerinformationens test til forbrugerbladet Tænk+Test. Det er Askepot til over 1000 kr. og BeSafe Opal til over 2.000 kr. og Askepot blev testens bedste seng. Flere fejl ligger i den beskedne ende. Det gælder eksempelvis den billigste seng, Gulliver. Den eneste fejl, der var på den testede model, var splinter i hovedgærdet. En Gulliver uden splinter anses for at være en fejlfri seng. Ifølge testleder Bente Foged, Forbrugerinformationen, har alt for mange barnesenge fejl, som kan føre til små og store skader. I værste fald kan barnet blive kvalt. Trods fabrikanters og importørers udtalte gode vilje er det åbenbart svært at leve op til kravet om senge, som akrobatiske børn ikke kan falde ud af, ikke kan få fingre og fødder i klemme i, suttesnore ikke kan hænge fast i o.s.v., skriver Tænk+Test.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...