Askou: Svært at vende superligakampe til sejr

Vendsyssel har endnu til gode at hente point i en kamp, hvor modstanderen scorede første mål

Kasper Ørkild
Arkivfoto: Laura Guldhammer
Vendsyssel FF 16. september 2018 07:35

FODBOLD: Når Vendsyssel i dag tager imod Hobro på hjemmebane har begge hold haft landskampspause og ekstra tid til at forberede sig på opgøret.

I Hjørring har man brugt tiden på at arbejde med et specifikt aspekt. Nemlig at komme tilbage efter at være bagud. Vendsyssel har nemlig ikke formået at hente ét eneste point i kampe, hvor modstanderen scorede første mål i denne sæson.

- Vi ved, hvor svært det er i Superligaen, når de andre scorer første mål. Det har vi endnu ikke prøvet at vende til sejr, siger cheftræner Jens Berthel Askou.

Derfor har truppen arbejdet med træning under højt pres og høj puls for at skabe kampsituationer.

- Det er sindssygt vigtigt, at vi griber chancen, når den byder sig. Det er den allersværeste ting i Superligaen. Det er ikke noget, man lige lærer over natten eller landskampspausen, siger Jens Berthel Askou.

Kampen spilles klokken 12 på Nord Energi Arena.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...