Vendsyssel FF

Askou: Vi skal være kloge

Vendsyssel FF skal i Herning forsøge at følge op på sejren over FC København

Foto: Laura Guldhammer

Foto: Laura Guldhammer

FODBOLD:Hele fodbolddanmark løftede øjenbrynet, da Vendsyssel FF i den seneste runde af Superligaen slog FC Købehavn med 2-1.

I aften jagter vendelboerne en overraskelse af samme kaliber i Herning, hvor de forsvarende mestre fra FC Midtjylland tager imod.

- Det bliver en svær, svær opgave. FC Midtjylland startede sæsonen lidt sløjt, men på det seneste har de fundet melodien. Det er et hold med masser af power og hurtighed. De kan score på omstillinger, i etableret spil og på dødbolde. De har mange våben, konstaterer Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou.

Han melder dog om stor selvtillid i truppen efter sejren over FC København.

- Det var selvfølgelig en sejr, der gav et boost. Vi har hele tiden vidst, at vi kan tage point fra alle, når vi rammer vores niveau, og det viste vi i den kamp. Det kan vi bruge - også i morgen (i aften, red.) i Herning, siger Vendsyssel-træneren.

Han lægger vægt på, at hans hold skal spille klogt og måske en smule henholdende.

- FC Midtjylland er bedst, når kampene bølger frem og tilbage i højt tempo. Det skal vi undgå ved at holde fast i bolden og ikke have alt for travlt. Og så må vi ikke give dem alt for mange dødbolde tæt på vores felt. Offensivt har vi kigget på, hvordan vi kan ramme dem, og vi håber på at kunne udnytte nogle af de rum, de efterlader, lyder det fra Jens Berthel Askou.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst