Vendsyssel FF

Askou: Ville ikke bytte position med Randers eller Lyngby

Vendsyssel-træneren tror på oprykningen

Foto: Bente Poder

Foto: Bente Poder

FODBOLD:Vendsyssel FF sikrede sig med søndagens 3-1-sejr i Fredericia tredjepladsen i Nordicbet Ligaen og dermed adgang til to playoffkampe om oprykning til Alka Superligaen.

Modstanderen bliver den samlede taber af opgøret mellem Randers og Lyngby. Randers vandt de holds første indbyrdes møde med 2-1, før der mandag er returkamp i Randers, men uanset hvem modstanderen bliver, mener Vendsyssel-træner Jens Berthel Askou, at vendelboerne har gode chancer for at rykke op.

- Jeg ville ikke bytte position med hverken Randers eller Lyngby. De har begge to haft en sæson, hvor der ikke er meget, der er lykkes, og de kan ikke strutte af selvtillid.

- Det er jo heller ikke, fordi vi selv har spillet noget fantastisk forår, men vi kommer lige fra det her højdepunkt, og den følelse og selvtillid tager vi med ind til de kampe, siger Jens Berthel Askou.

Uanset om modstanderen bliver Randers eller Lyngby, spilles de to playoffkampe torsdag og søndag i denne uge. Første kamp spilles i Hjørring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst