EMNER

Asmaa bliver S-partileders pennefører

De seneste meningsmålinger vidner om, at det i stigende grad er ved at gå op for Enhedslistens vælgere, hvor stort et skred Asmaa Abdol-Hamids kandidatur reelt har betydet for partiet.

Fra at være et erklæret pacifistparti støtter man nu den væbnede kamp imod danske tropper i Irak og Afghanistan, hvor danske soldater yder en brav og modig indsats. Og i tolerancens hellige navn har man nu tolereret selv de mest afstumpede religiøse hensyn som det kvindeundertrykkende tørklædepåbud og det ligeledes kvindelige forbud mod at hilse på mænd med hånden. Jeg tror, at mange med et lettelsens suk har konstateret, at Enhedslistens vælgere har bedre dømmekraft end partiets folketingsgruppe angiveligt kan have haft, da de valgte denne kandidat. Desværre er det ikke gjort med Enhedslistens vælgere. Langt mere alvorligt er det i virkeligheden at vurdere Helle Thornings afhængighed af Enhedslisten og Asmaa Abdol-Hamid, såfremt Socialdemokraterne skulle lykkes i deres stræben efter statsministeriet. I så fald vil Enhedslisten nemlig – ligesom det var tilfældet under Nyrup – blive bærende for Helle Thornings politik, såvel udenrigs- som indenrigspolitisk. Tænk blot en fremtidig gentagelse af muhammedsagen, hvor danske tegnere igen skulle formaste sig til at bryde en islamistisk regel og Helle Thorning i sin håndtering af sagen skulle drage hensyn til Asmaa abdol-Hamid. Hvad mon så vejer tungest for Helle Thorning: hensynet til ytringsfriheden eller hendes parlamentariske flertal? Tør danskerne virkelig vælge en statsminister, som nok selv siger at ville føre en politik, der ligger tæt op af VOK’s, men som reelt er afhængig af stemmer fra en enhedsliste, der har inviteret islamismen ind i dansk politik?