Udland

Assad tager styringen med grænsepost i Golan

De syriske oprørere havde kortvarigt taget kontrollen med en grænseovergang i Golan-højderne.

Assad tager styringen med grænsepost i Golan

Den syriske regeringshær har torsdag eftermiddag igen taget kontrollen med grænseovergangen i Golan-højderne, som oprørene ellers kortvarigt havde sat sig på.

Nederlaget kommer, dagen efter at oprørene tabte den strategisk vigtige by Qusair tæt på den libanesiske grænse.

Præsident Bashar al-Assads overtagelse af byen giver Assad-styret en fordel i tilfælde af, at USA og Ruslands planer om en fredskonference skulle blive til noget, vurderer analytikere ifølge AFP.

Kontrolposten Quneitra ligger i våbenhvilezonen mellem Israel og Syrien og betegnes ligeledes som strategisk og symbolsk vigtig grundet nærheden til Israel og Damaskus.

Men oprørene formåede altså blot at holde skansen i nogle timer.

- Den syriske hær har taget kontrollen tilbage. Der er stadig eksplosioner at høre en gang imellem, men det er langt sjældnere end i morges, siger en israelsk kilde til AFP.

En af nyhedsbureauets korrespondenter på stedet bekræfter ligeledes, at Assads soldater er tilbage ved kontrolposten. Han kan se kampvogne i området, rapporterer han.

Israel erobrede og besatte Golan under seksdageskrigen i 1967.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.