Assads regeringshær dræber mange i luftangreb i Syrien

Både stats-tv i Syrien og overvågningsgruppe rapporterer om blodige luftangreb i provinsen Hama.

Ritzau
SYRIA-CONFLICT Foto: Scanpix/Omar Haj Kadour
Udland 1. september 2016 09:39 - Opdateret 1. september 2016 11:13
Syriske oprørere i provinsen Hama er torsdag kommet under beskydning af kampfly fra præsident Bashar al-Assads regeringshær.

Stats-tv i landet meddeler, at mange terrorister er dræbt. Assad-styret betegner ofte modstandere i krigen som terrorister.

Syriens Observatorium for Menneskerettigheder siger, at mindst 17 er dræbt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Overvågningsgruppen, som er imod Assad-styret, fungerer via et netværk af meddelere i Syrien, men styres af en mand i Storbritannien.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...