Astrid Krag om børneudspil: Barnets ret vejer tungest

Regeringen får kritik for at glemme inddragelsen af biologiske forældre i debat om flere tvangsanbringelser.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er efterhånden klar til at lancere regeringens udspil " Børnene først", som allerede har været meget debatteret.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er efterhånden klar til at lancere regeringens udspil " Børnene først", som allerede har været meget debatteret.

KØBENHAVN:I statsminister Mette Frederiksens (S) første nytårstale lød det den 1. januar, at nogle forældre får for mange chancer.

I løbet af den næste månedstid kommer regeringen så med sit udspil "Børnene først", som blandt andet skal medvirke til, at flere børn bliver anbragt tidligere i livet.

Også selv om der så bliver tale om tvangsanbringelser, hvor de biologiske forældre ikke er enige.

I forbindelse med et topmøde, som social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er vært for, siger hun meget klart, at det for regeringen er allervigtigst at tage hensyn til børnene.

- Alle forældre elsker deres børn, men i de tilfælde, hvor tingene støder mod hinanden, der mener vi fra regeringens side, at vi skal sætte barnet først. Der er det barnets ret til en tryg hverdag, der vejer tungest, siger Astrid Krag.

Ministeren vil ikke løfte sløret for de nærmere detaljer i regeringens udspil. Men de overordnede linjer har regeringen allerede tidligere på året præsenteret.

Det kommer til at køre i tre spor. Helt overordnet er det ved flere, tidligere anbringelser, at børnenes egne ønsker sættes først, og at overgangen til voksenlivet bliver lettet.

Astrid Krag afviser at sætte et måltal op for, hvor mange flere tvangsanbringelser regeringens udspil skal føre til.

Formand for Foreningen Retssikkerhed i Familiers Trivsel (RIFT) Susanne Munck er blandt de mange andre aktører, som er inviteret til mandagens møde.

Hun oplever, at det skaber store problemer i anbringelsessager, hvis de biologiske forældre ikke bliver inddraget.

- Jeg ser tit, at der bliver peget på forældre som en slags hovedfjende. Det kan være både før og under anbringelsen, siger Susanne Munck.

Lovgivningen omkring børn, der anbringes uden for hjemmet, bygger i dag på Barnets Reform fra 2006. Her er der stor fokus på, at forældre skal inddrages i anbringelserne, men det sker ikke i praksis, siger Susanne Munck.

- Og med den retorik, der er omkring den her nye lov, der synes jeg ikke, det bliver nævnt, at forældrene også er en del af løsningen. Jeg hører lidt det modsatte, og i de politiske taler hører jeg nogle gange forældre dæmoniseret, siger hun.

Rasmus Kjeldahl, som er direktør i Børns Vilkår, er enig i regeringens ambition om at give børn en stærkere stemme.

Men ifølge ham kommer man kun i mål, hvis sagsbehandlingen ude i kommunerne bliver styrket.

I dag er der for mange skiftende sagsbehandlere - i enkelte op mod 20 forskellige i løbet af et barns liv - ligesom der også er mangel på plejefamilier.

- Hvis man skal lykkes med de gode intentioner, som regeringen har lagt frem, så er der behov for en kvalitetsreform, og det handler først og fremmest om det arbejde, der sker ude i kommunerne, siger Rasmus Kjeldahl.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.