Astronomer i strid om planeter

Stor spænding før afstemningen om ny definition på planeter på torsdag

Billedet viser ikke de nyfundne planeter og stjerner, men er arkivmateriale.

Billedet viser ikke de nyfundne planeter og stjerner, men er arkivmateriale.

Det står fast, at lærebøgerne om solsystemet under alle omstændigheder skal skrives om. Men ellers er det helt umuligt at forudsige, om vores solsystem fra på torsdag indeholder otte eller 12 planeter. Bølgerne går højt blandt de over 2500 astronomer, der er forsamlet til verdenskongres i Tjekkiets hovedstad, Prag. En arbejdsgruppe under Den Internationale Astronomiske Union (IAU) foreslog i sidste uge at supplere de ni kendte planeter med yderligere tre: Asteroiden Ceres, Plutos måne Charon samt det nyfundne objekt 2003 UB313, der kredser i solsystemets yderste rand. Forslaget har ført til ophedede diskussioner blandt videnskabsfolkene i Prag, fortæller den danske astronom Anja C. Andersen fra Københavns Universitet, som deltager i kongressen. I fredags fremsatte en gruppe astronomer således en modresolution forud for den afgørende afstemning torsdag. - Det er noget, alle hernede diskuterer hele tiden, og debatten er ind imellem meget ophidset. Der er to lejre: Dem, der mener, at der er 12 planeter, og at flere vil komme til, efterhånden som kikkerterne bliver bedre. Og så er der dem, som mener, at der kun skal være otte planeter, og at resten er “småkravl”. Hvordan det ender, tør jeg slet ikke spå om, siger hun til Ritzau. Forslaget om de otte klassiske planeter omfatter de fire Jord-lignende planeter Merkur, Venus, Jorden og Mars samt de fire store gasplaneter Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Forslaget sender outsideren Pluto, der først blev opdaget i 1930, ud i mørket som planet. Pluto er i sammenligning et miniobjekt, hvis egenskaber og bane om Solen adskiller sig væsentligt fra de øvrige planeters. Alle er enige om, at det er nødvendigt med en ny definition af, hvad en planet er. Men mange mener, at arbejdsgruppens forslag ikke er entydigt nok - og at det med tiden kan føre til et helt uoverskueligt antal planeter. Ingen af astronomerne har dog kunnet komme med en mere præcis definition, tilføjer Anja C. Andersen. IAU’s arbejdsgruppe foreslår efter to års arbejde, at en planet skal opfylde to forudsætninger: Dels skal objektet have en tilstrækkelig masse til at være “i hydrostatisk ligevægt” - hvilket vil sige, at det skal være stort nok til at antage form som en kugle. Dels skal objektet kredse om en stjerne (Solen) uden selv at være en stjerne, og det må ikke være en måne til en planet. Når Plutos måne Charon alligevel er med i forslaget til ny planetorden, skyldes det, at de to små himmellegemer nu defineres som en “dobbelplanet”, der kredser om et tyngdepunkt ude i det frie rum. Det var fundet af 2003 UB313 (med kælenavnet Xena), der antændte debatten. Denne klippeblok ligger 15 milliarder km borte i Kuiper-bæltet, men den er lidt større end Pluto, der har en diameter på 2288 km. Astronomerne har derfor stået med valget mellem enten at udvide antallet af planeter i takt med de stadigt flere fund - eller degradere Pluto til asteroide og nøjes med de otte gamle planeter. Kuiper-bæltet skønnes at indeholde 100.000 kredsende klippestykker, og der er allerede mindst et dusin nye planetkandidater iblandt dem. Den Internationale Astronomiske Union, som blev oprettet i 1919, er global overdommer i spørgsmål om planeter og deres navne. /ritzau/