Mariagerfjord

Astrup holder på byfestformerne

Traktordæk og landmænd indgik i "to fag frem". Privatfoto

Traktordæk og landmænd indgik i "to fag frem". Privatfoto

ASTRUP:Astrup formår stadig at feste både med optog, to fag frem, revy og andre klassiske, men jo også uddøende byfestløjer. Hele ni vogne med rigtig mange deltagere gik således med i optoget, hvis førstepræmie tilfaldt Le Mans – en lang lastbil udsmykket med gummidæk og racerbil. Andenpræmien gik til indslaget Bevar Astrup Skole, mens Astrup High School blev nummer tre. "To fag frem" fik de lokale håndværkere på banen. Elektrikerne forvandlede en bunke el-dele til lamper, der oven i købet kunne lyse. Smedene bankede fladjern til bogstaver, og landmænd og landbrugsmekanikere prøvede kræfter med traktordæk. Og inde i (frisør) teltet fik to modeller en gennemgribende forvandling, hvor Bette Per (Jensen) med orange paryk sprang ud som Miss Astrup takket været godt håndværk af "Kiks" – Berit Sørensen.