Aalborg

ASV 87-herrer tæt på at overraske

ALS:ASV 87s herrer i bunden af håndboldens serie 2 var tirsdag tæt på at skabe den store overraskelse, da de i Als-hallen havde besøg af det ubesejrede tophold, Aalborg 1919. I det meste af kampen førte hjemmeholdet med to og tre mål, men koncentrationen svigtede til sidst, og så endte det med nederlag på 20-22. Specielt målmand Jan B. Nielsen spillede op til sit bedste og havde en række flotte redninger. Martin Jørgensen blev topscorer med 5 mål. Derefter: Jeppe Svendsen og Dennis Pedersen med hver 4, Martin Bonde, Martin Sand, Peter Velling og Bjørn Pedersen hver to mål.