Fødevarer

Asylansøgere skal ikke ende som rene grøntsager

Hanstholm Asylcenter leverer nyskabelser i asylpolitikken, skriver MF Ole Vagn Christensen (S). Klaus Madsen

Hanstholm Asylcenter leverer nyskabelser i asylpolitikken, skriver MF Ole Vagn Christensen (S). Klaus Madsen

@Byli.9.special.bund:Af Ole Vagn Christensen MF (S), Provst Sonnes Vej 12, Thisted ASYLCENTER: : Dejligt at se de positive tilkendegivelser, der kom efter flygtningeudvalgets besøg i Hanstholm Asylcenter. Ingen skal være i tvivl om, at jeg gerne ville have været med til besøget, ikke mindst fordi jeg efter at have besøgt centret tidligere har gjort de skiftende socialdemokratiske ordførere opmærksomme på, at her var der nyskabelser at finde i asylpolitikken. Jeg havde også fået tilsagn om, at de socialdemokratiske medlemmer gerne ville aflægge og høre omidéerne og inspirationerne, som centrets leder Jan Arnbjørn kunne medvirke med. Desværre måtte jeg sige til vores ordfører, at mit arbejde i Miljøudvalget faldt sammen med flygtningeudvalgets besøg, og at jeg her i samarbejde med Bjarne Laustsen havde indkaldt miljøministeren i et åbent samarbejde om de polske illegale arbejder i statsskovene, som også ramte Thy Statsskovdistrikt. Når det er sagt, kunne jeg ikke lade være med at spørge såvel egne medlemmer som fremtrædende medlemmer af udvalget om, hvad de mente om besøget, om ikke der her var tale om en lang række nyskabelser, som også kunne være en støtte til en anstændig behandling af asylansøgere, så de ikke blev gjort til en grøntsag i nogle elendige rum i op til 13 år. Det, der havde slået medlemmerne meget, var det fornuftige samarbejde, der var etableret med det omgivende samfund, ikke mindst samarbejdet med Hanstholm skole. Mit håb er nu efter besøget i Hanstholm og Brovst, at det kommende arbejde med asylansøgere må være ud fra en målsætning, en hovderegl om, at alle kommende asylansøgere skal hjem, hvilket betyder, at de ikke skal være gjort til grøtsager i små rum, men opleve, at de har et midlertidigt hjem, og at de gør nytte og udvikler sig, så de er et potentiale for deres gamle land, når forholdene er sådan de kan vende tilbage. Det betyder, at der skal være anstændige undervisning til flygtningebørn på de kommunale skoler, og at de færdigheder, som forældregenerationen er udstyret med, kan de få mulighed for at benytte gennem beskæftigelse, hvis en sådan holdningsændring kan gennemføres efter besøget i et kommunalt asyl center. Når viljen til i samarbejde med det omgivende samfund er til stede, tør udvalget godt lade ministeren gå i gang med et forsøg, hvor man behandler asylansøgerne og deres familier anstændigt ved at give uddannelse og beskæftigelse så de ikke ender i Danmark som en grøntsag i 13 år i små rum.