EMNER

Asylbørn udstiller på Nordkraft

Frem til 27. januar kan man opleve en anderledes fotoudstilling på Nordkraft i Aalborg.

Fotoudstillingen på Nordkraft giver et indblik i børns hverdag på et asylcenter - på godt og ondt.
Fotoudstillingen på Nordkraft giver et indblik i børns hverdag på et asylcenter - på godt og ondt.

Alle billeder er taget af børn fra Brovst Asylcenter, og dermed giver udstillingen mulighed for at få et indblik i deres hverdag på godt og ondt. Udstillingen er en del af et større projekt, som vidensmedarbejder på asylcentret Lajla Gregersen har gennemført. Hun har undersøgt, hvordan børnene oplever deres hverdag med skolegang, fritidsaktiviteter og livet på asylcentret. - Vi har brugt projektet rent fagligt til at skabe forbedringer for børnene. Så er der kommet den sidegevinst, at vi kan vise alle interesserede, hvordan hverdagslivet ser ud for børnene, siger Lajla Gregersen. En del af projektet bestod i at udstyre børnene med engangskameraer, og det er et udpluk af disse billeder, som nu er udstillet i Turbinegalleriet i Nordkraft. Billederne ledsages af citater fra undersøgelsen. Her fortæller børnene om det at gå i en dansk skole og SFO, om at vente på svar om eventuel opholdstilladelse, om venskaber - men også om det at miste venner, som sendes hjem eller får ophold. Lajla Gregersen understreger, at udstillingen ikke handler om, at folk skal have ondt af børnene. - Formålet er at røre folk og vise dem, hvordan livet er for disse børn, siger hun. Udstillingen kan i øvrigt også ses på asylcentrets hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet: www.brovstasylcenter.dk.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden