At dyrke idræt har værdi i sig selv

Der er i disse år et stærkt fokus på den værdi, idrætten tilfører samfundet. Ikke mindst på de samfundsmæssige opgaver, vi i idrætten er med til at løse som for eksempel bedre folkesundhed og bedre integration.

Motionsidræt 8. april 2012 06:00

Det er fuldt forståeligt, at folketingspolitikere og andre er opmærksomme på det. Både fordi der er mange offentlige midler i dansk idræt. Og fordi idrætten gør en positiv forskel i løsningen af en række vigtige samfundsmæssige opgaver. I DIF er vi meget opmærksomme på idrættens samfundsmæssige rolle. Vi vil gerne bidrage til at få tænkt idræt og fysisk bevægelse stærkere ind i folkeskolen, fordi det både vil have positive konsekvenser for børnenes sundhed og deres indlæring. Og vi bidrager til DIF Soldaterprojektet, som er målrettet sårede soldater, der via idrætten hjælpes videre med deres liv. Blot for at nævne et par af mange eksempler. Men det er vigtigt at se idrættens værdi i et bredere perspektiv end blot som samfundsnyttig aktivitet. Vi skal også fastholde et stærkt fokus på idrættens egenværdi. Idrætsudøvere og frivillige ledere og trænere er først og fremmest aktive, fordi idrætten og fællesskabet på holdet og i klubben giver dem en personlig tilfredsstillelse. Det er idrætten, der er afsættet og sjælen i vores arbejde i DIF-idrætten. At det så samtidig resulterer i gode resultater til gavn for samfundet er naturligvis både vigtigt og meget positivt. En af idrættens kerneværdier er fællesskabet. På holdet og i klubben. Til træning og til kamp. Vi har i DIF, med økonomisk bistand fra TrygFonden, netop søsat en ny landsdækkende kampagne med fokus på vi-kulturen blandt de 13-17-årige idrætsudøvere. Det er på nudansk blevet til "We not me". Målsætningen med kampagnen er at understøtte det sociale sammenhold og respekten for hinanden, at fremhæve træneren som rollemodel og at fremhæve vigtigheden af forældrenes opbakning. 20 procent af alle børn forsvinder fra idrætsforeningerne, når de bliver teenagere. Når man graver ned i tallene, er årsagerne blandt andet konkurrenceræs, mistrivsel og mobning. I teenageårgangene er der en tendens til, at idrætsmiljøerne får et så stærkt fokus på resultaterne, at det sker på bekostning af det sociale fællesskab. Kun de sportsligt stærkeste kan og vil være med. Konsekvensen er, at mange unge forsvinder ud af idrætsforeningerne - uden at vende tilbage. Vi vil gerne medvirke til at rette op på det. Skal vi det, kræver det opmærksomhed lokalt. For det er på holdene i de enkelte foreninger, at det er vigtigt at have et skarpt blik på værdien af fællesskabet - og på de særlige udfordringer, der kan være i forhold til teenagerne. Det skal være sjovt at dyrke idræt - også når man ikke spiller på førsteholdet og om medaljer. Kammeratskab er en ligeså vigtig del af idrætten som resultater og sportslig udvikling. Hvis ikke idrætten opleves som værdifuld af den enkelte idrætsudøver, så mister han eller hun hurtigt motivationen. Og så giver det ingen mening at tale om idrættens samfundsmæssige nytte. At dyrke idræt har - og skal have - værdi i sig selv.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...