Velgørenhed

At gå sidelæns gennem livet

"Don Ranudo" handler om de selvophøjede

Forfra er de gulvlange kjoler og kapper i et stykke, men hvis Don Ranudo eller hans kone et øjeblik vender ryggen til, er der enorme huller og lapper i de engang så fornemme rober. Stoffet er nemlig blevet klippet af for at dække over hullerne i noget andet tøj. Don Ranudo og Donna Olympia går i bogstavelig forstand "sidelæns gennem livet". De forsøger at dække over deres fine navn og adelsslægt og holder fast i mantraet om, at de er fornemmere end alle andre. - Vi kender vist alle sammen de typer, der er lidt selvoptagede og fine på den. Dem, som vil have andre til at føle, at ikke bare er de noget, men du er ikke noget. Det synes jeg også rammer vores tid, hvor der er meget facade og selviscenesættelse, siger instruktør på stykket, Geir Sveaass. Bag facaden ser tilværelsen nemlig ikke så lys ud. I virkeligheden er Don Ranudos familie så fattige, at de må stjæle og spise muggent brød for at overleve. - De isolerer sig med deres slægtstavler og deres baggrund. De går de aldrig ud og har ikke kontakt med nogen mennesker, for det er de for fine til. På den måde siger de også nej til livet. Livsglæden og overskuddet og kærligheden siger de nej til, mens alle dem udenfor synger og er glade, siger Geir Sveaass. Geir Sveaass begyndte tilbage i 2001 sin tid som direktør på Aalborg Teater med at instruere et andet stykke af Ludvig Holberg, nemlig Jean de France, som var en stor succes. Sveaass begynder og slutter altså sin tid på Aalborg Teater med sin norske landsmand (Holberg var født i Bergen). Don Ranudo bliver nemlig hans sidste forestilling, inden han helt forlader teatret. Et af Geir Sveaass' store ønsker gennem sine ti år på teatret har været at få Preben Kristensen med i en sine forestillinger. At det netop skulle blive i en Holberg-forestiling var ikke nødvendigvis planen, men eftersom det var sidste chance for at optræde på teatret i samarbejde med Geir Sveaass, sagde Preben Kristensen ja. Men hvor Geir Sveaass har flere erfaringer med Holberg-komedier, så er Preben Kristensen knap så bekendt med dramatikeren. - Jeg har ikke beskæftiget mig så meget med Holberg, så det var vigtigt for mig at samarbejde med en, jeg følte mig tryg ved. Geir har jo med stor succes lavet Holberg-opsætninger før, og derfor sagde jeg også ja til rollen, siger Preben Kristensen. Rollen som den selvhøjtidelige Don Ranudo er en facaderolle, men under overfladen, lurer der også lidt menneskelighed, mener Preben Kristensen. - Han er sympatisk, fordi han ikke rigtig kan gøre for det. Han er i virkeligheden under sin kones tøffel og ønsker nok i virkeligheden, at de ikke behøvede holde fast i at være så fine, siger han.