At leve med konsekvenserne af trådløs kommunikation

3. oktober 2016 08:47

Torsdag d. 6. oktober gæster den internationalt anerkendte forsker, Professor Olle Johansson, Frøstrup. Olle Johansson vil hjælpe os til en større forståelse af, hvad konsekvenserne ved den moderne trådløse kommunikation er og kan blive, for stadig flere mennesker i fremtiden. Udbrændthed og stress er nærmest blevet folkesygdomme, og denne aften får vi en af de førende og mest vidende på området, til at forklare hvad der ligger bag disse moderne lidelser, ligesom professor Johansson vil gennemgå de skadevirkninger som forskningen finder i forbindelse med elektromagnetisk stråling, altså stråling fra trådløs teknologi som wifi, mobiler, iPads og lign. Foredraget er også noget for dig, hvis du arbejder med børn, unge, ældre og/eller er pårørende til folk med kroniske lidelser såsom ME/CFS (kronisk træthedssyndrom), MCS, EHS. med videre.

Foredraget er på engelsk og der bliver tid til at stille spørgsmål til Professor Johansson. Efter foredraget vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til repræsentanter fra den danske EHS forening for elektrohypersensitive, blandt andet foreningens lægefaglige rådgiver og formand.

Foredraget finder sted torsdag 6. oktober kl. 19 til ca. 21.30 på Hannæs Østerild Skole i gymnastiksalen. Der er fri entré. Mobiler og andet trådløst udstyr skal være slukket.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...