At stå på to ben giver styrke

Forsker valgte at se på dem, der klarer sig godt.

Martin Bak Jørgensen har konstateret, at de ressourcestærke tyrkere i Danmark oftest er dem, der er knyttet til begge kulturer. Foto: Michael Koch

Martin Bak Jørgensen har konstateret, at de ressourcestærke tyrkere i Danmark oftest er dem, der er knyttet til begge kulturer. Foto: Michael Koch

De har gennemført en god, ofte længerevarende uddannelse. De har gode stillinger. De tager aktivt del i samfundslivet gennem foreninger eller andre organisationer. De har tyrkiske navne og føler sig knyttet til både det Danmark, hvor de er vokset op, og det Tyrkiet, hvor familien har sine kulturelle rødder. Den gruppe vokser blandt tyrkiske indvandrere i Danmark. Det har Martin Bak Jørgensen konstateret som led i en afhandling, der forleden indbragte ham Ph.d.-graden ved Aalborg Universitet. - Der er lavet vældig mange undersøgelser om de grupper blandt indvandrerne, hvor det går galt. Jeg bestemte mig for at finde ud af, hvorfor det går godt for andre grupper, forklarer han. De første større grupper af tyrkere kom til Danmark for mere end 40 år siden. Dermed har de i dag efterkommere, der i en alder af 30-40 år har tilbragt deres barndom og første årtier som voksne her i landet. Nye rollemodeller Martin Bak Jørgensen fandt hurtigt ud af, at rollemodellerne er ved at blive skiftet ud i de tyrkiske familier: - Traditionelt har det givet status at komme hurtigt ud af skolen og tjene gode penge. Men efterhånden har mange indset, at de så aldrig kommer til at tjene rigtig mange penge, for det kræver en uddannelse. Derfor bliver de unge, der gennemfører en længerevarende uddannelse, i højere grad rollemodeller. - Samtidig vælger stadig flere tyrkiske efterkommere andre uddannelser end jura og medicin, der traditionelt har høj status. Vi ser dem på humanistiske og samfundsfaglige uddannelser eller journalistskolerne. Mange går også ind i organisationer og bliver synlige i medierne, forklarer Martin Bak Jørgensen. Med uddannelse, god stilling og aktiv del i samfundet må Mehmet eller Aslan defineres som velintegreret. Men det betyder ikke, at de har opgivet forbindelsen til Tyrkiet: - Nogle af dem siger, at når de kommer til Tyrkiet, så føler de sig hjemme. Foruden deres danske statsborgerskab har mange det såkaldt lyserøde kort i Tyrkiet. Det giver dem mange af de muligheder, som tyrkiske statsborgere har. De ejer måske også en sommerbolig dernede - men vi kan da ikke sige, at velfungerende borgere i det danske samfund ikke må føle sige tyrkiske, mener Martin Bak Jørgensen. Mere international Han undrer sig også: - Det er altså ekstremt mærkeligt, at nogle danske politikere vil kontrollere, at der tales dansk hjemme i køkkenet hos indvandrere - og samtidigt give tilskud til danskundervisning hos tredje generations udvandrere i Argentina. Han peger på, at majoriteten af danskere ændrer sig i stadig mere international retning: - Jeg har boet et år i Indien som led i min uddannelse, min kone er halvt hollænder og min familie ejer en feriebolig i Frankrig. Derfor skal vi passe på med den vildt snævre nationale integration, når også egne statsborgere orienterer sig mere og mere ud af til, advarer han. De stærke og veluddannede dansk/tyrkere står med Martin Bak Jørgensens ord på to ben. De er solidt funderet i både Danmark og Tyrkiet - og netop den afklarede holdning til begge kulturer er med til at give dem styrke: - I en verden med stigende grad af globalisering er det ikke nødvendigvis et problem med tilknytning til to lande. En del danske virksomheder har fået øjnene op for gruppen. Med deres kendskab til Tyrkiet - eller Iran for andres vedkommende - kan de bane vejen til nye markeder. Martin Bak Jørgensen mener, at hans iagttagelser også i vid udstrækning passer på det pakistanske miljø i Danmark og i en vis grad på det somaliske. Til gengæld har han sværere ved at se fremskridt blandt palæstinensere og libanesere. Hans studier af tyrkiske miljøer i Danmark afliver myten om, at ressourcesvage tyrkere i Danmark føler den tætteste tilknytning til det oprindelige hjemland. De søger i højere grad dansk anerkendelse, konstaterer han. De religiøse grupper blandt tyrkere spiller ikke den store rolle i Danmark. Tyrkernes hang til moskeen svarer til danskernes hang til kirken.