EMNER

At tage på tager på én

I OG PÅ: "Kun publikum går i teatret - skuespillerne siger, at de går på teatret (men det skyldes uden tvivl, at de skal op på scenen)". Sådan stod der her i Ordjyske (7.5.) - og måske var det mest en vurdering (kald det bare et vildt gæt), men den holder ikke, mener Peter Wendelboe fra Aalborg. - Når skuespillere tager på teatret, og lærere tager på skolen, så hænger det sammen med, at teatret og skolen i denne sammenhæng bliver betragtet som institution, som en arbejdsplads, ligesom når nogle tager på fabrikken, andre tager på kontoret, og journalister tager på avisen. Som skolelærer ved Peter Wendelboe også, at der godt kan være forskel på i klassen og på klassen. - Når læreren og eleverne diskuterer et emne i klassen, så foregår det rent fysisk i klasseværelset, men de kan også godt behandle et emne på klassen, og så kan de befinde sig hvor som helst, fordi klassen her bliver betragtet som en slags institution, som en helhed. Når folk i dag bor i København, men på Frederiksberg, skyldes det ikke, at Frederiksberg ligger på en forhøjning, men fordi den lå uden for byen, uden for Københavns volde, altså ude på landet, forklarer Peter Wendelboe. Med tilføjelsen: - Før i tiden, da Tivoli i København endnu ikke var indhegnet, var det i 1890'erne meget almindeligt at sige, at man tog på Tivoli, ligesom man i dag tager på Bakken, men i dag tager man jo i Tivoli. I nogle tilfælde afsløres éns motiver ud fra, om man bruger i eller på. For eksempel foretrækker grønlænderne helt klart selv at sige i Grønland, fordi de betragter Grønland som en selvstændig stat med en meget nøje afgrænsning på linje med et par hundrede andre stater - mens andre har en tendens til at sige på Grønland, fordi de husker, at landet samtidig er verdens største ø, og øer er man som bekendt ikke i, men på. I øvrigt gør andre læsere opmærksom på, at de ganske små, næsten umærkelige tryk rundt om i det danske sprog gør det svært for folk udefra at beherske tungemålet. For eksempel kan man godt stå på bussen, for så stiger man bare om bord - men hvis man står på bussen, så er det sikkert både farligt og ulovligt. Og når en chauffør ser, at en passager vælger at stå på bussen i stedet for at stå på, tænker han sikkert: - Åh, pokker stå i ham! Man kan stå i telefonbogen, men hvis man står på den, er det, fordi man har smidt den på gulvet for at stige op på den. Og så er der pokker til forskel på at tage på andre - og så selv at tage på. At tage på kan faktisk godt tage på én. Og så ikke mere om i og på for denne gang. I stedet et par linjer om bandeord og andre barske udtryk. En læser, Hans Søndergård, har nemlig gjort den iagttagelse, at den slags godt kan anvendes kærligt. Hvis det vel at mærke foregår inden for kredse, der opfatter den slags sådan. Hans Søndergård skriver: "Når jeg fortæller en af mine gamle historier, siger vores datter: "Åh, hold nu kæft, far!" Det havde jeg ikke turdet sige til mine forældre, selv om jeg kunne have præsteret den samme kærlige tone, som vor datter kan. Jeg husker for mange år siden, at jeg sad i toget på vej til København. Foruden mig sad en mand og en ung københavner, og når manden fortalte noget, sagde den unge københavner: "Hold da kæft, mand". Og jeg - bondedrengen - var ganske chokeret. Det havde jeg aldrig hørt før. Jeg læste engang om en lille pige, der skulle ind og tage afsked med naboens Bedste, som lå i hospitalsseng og var meget afkræftet, og man var lidt betænkelig ved, hvordan den lille pige ville tackle det, når hun så Bedste, men pigens kommentar var, da hun så sengen: "Den er fandeme flot!". En større omgang med bandeord tager vi (evt. et bandeord ind her) en anden gang.