EMNER

At tro eller ikke at tro PÅ TVÆRS: Nordjyske Laila vil ikke konfirmeres. Københavnske Cecilie vil. Dermed stikker pigerne ud blandt deres klassekammerater

- Jeg tror på Gud, og det er så det eneste. Sådan lyder 13-årige Cecilie Christiansens forklaring på, hvorfor hun vil konfirmeres i år. Cecilie er københavner, så hendes valg er usædvanligt. Kun hver tredje 7. klasse-elev i Københavns Kommune vælger at blive konfirmeret. - Men jeg har faktisk hele tiden været sikker, siger Cecilie. Hendes klassekammerater er knap så sikre. Kun elleve ud af klassens 24 elever har sagt ja til fadervor og trosbekendelse i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn til maj. - Mine kammerater tror ikke på Gud. Det vil godt konfirmeres, fordi det er en fest, men de gider ikke gå til præst, siger Cecilie. Var i tvivl I den anden ende af landet er det 14-årige Laila Larsen, Pandrup, der stikker ud. Hun har valgt ikke at blive konfirmeret, og det er der kun én mere hendes klasse, der ikke skal: - En af grundene er, at jeg ikke er døbt. Jeg synes heller ikke, jeg har noget at bruge kirken til, og jeg tror ikke på Gud, siger Laila. Muligheden for konfirmation har ikke været udelukket hele tiden: - Jeg tænkte tanken, og jeg var da også ved at overveje det på grund af kjolen, men så gik jeg alligevel efter, hvad jeg følte indeni. Jeg blev helt sikker på, at jeg ikke ville konfirmeres, da min mor fortalte mig om non-firmation, siger Laila. Non-firmation er en slags konfirmationsudgave af den borgerlige vielse. Kirken er skiftet ud med rådhuset, trosbekendelsen med en snak og prædikenen med en række taler. Non-firmanden bekræfter ikke sin dåb, men bliver budt velkommen i de voksnes rækker. Sejt at lade være - Min mor gav mig frit slag. Jeg er den første i min familie, der ikke bliver konfirmeret, men der er ikke nogen i familien, der har sagt noget, siger Laila. Heller ikke klassekammeraterne har andet end respekt til overs for hendes beslutning: - De synes, det er fint nok. Hvis du vælger noget, så er det jo det, du vil. Det er op til en selv, siger Laila. I København mener Cecilie også, at de fleste i hendes klasse har truffet valg uden om gruppe- og familiepres: - Jeg tror for det meste, at de gør det frivilligt. Der er kun en, der ikke må blive konfirmeret, fordi hendes mor ikke synes, hun kan tage stilling. Og så er der vist nogle, der synes, det er sejt at lade være.