At være eller ikke at være en bums

Det giver ikke prestige i gadens natteliv at være elev på en produktionsskole. Tværtimod oplever eleverne direkte nedgørelse fra omverdenen. Det kan for eksempel være en gammel klassekammerat, der sender en sms med ordene; Er du på "Prutten", bu

AALBORG:Går du på Prutten - Bums ? Så kontant lød den sms, Shannie Kim Brink modtog fra en tidligere klassekammerat, der havde lagt mærke til, hvor hun stiger af bussen om morgenen. Shannie går på Aalborg Produktionsskole i Vestbyen. - Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvem er mest bums, os der vælger at gå her fra 7 til 15 eller ham, der vælger at stene hjemme på sofaen og få penge for det, siger Shannie, der fylder 17 år om fjorten dage. Da hun startede på skolen for knapt fire måneder siden valgte hun først at bide skeer med køkkenværkstedet. Hun havde en forestilling om, at kokkefaget måske var noget for hende. Hun blev klogere. - Jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg ikke skal være kok. Nu arbejder jeg på det grafiske værksted og her er ti gange federe at være, siger hun. Efter skolen vidste Shannie ikke helt, hvad hun skulle kaste sig ud i at lave. - Jeg tænkte, at istedet for at sidde derhjemme og få sværere og sværere ved at komme igang igen, så vil jeg hellere holde mig igang hernede, siger hun. Mennesker imellem Noget af det Shannie fremhæver, at hun virkelig kan bruge til noget, når hun stopper på skolen, er de ting man lærer, om at være sammen med andre mennesker. - Før havde jeg det sådan, at hvis folk ikke rigtig sagde mig noget, så kunne jeg være ret strid ved dem. Det kan jeg sådan set stadigvæk, men det er blevet langt bedre, efter jeg er startet her, fortæller Shannie. Det er ikke kun Shannie, der har oplevet at blive nedgjort for at gå på produktionsskole. Søren Henriksen flyttede ind hos sin farbror i Aalborg for fire måneder siden efter at have haft nogle problemer i København. Han kan ligefrem blive gal, når folk udtaler sig negativt om skolen uden at vide, hvad der foregår indenfor murene. Også han fremhæver det sociale på skolen. Hvor skal vi hen, du ? - Jeg spørger altid folk. Vil I hellere have at jeg sidder derhjemme og krydrer røv end at jeg er her, hvor jeg trods alt laver noget ?, siger Søren, der fylder tyve år på søndag. Egentlig havde også han drømt lidt om kokkefaget, alligevel valgte han skolens køkkenværksted fra. - Jeg gad simpelthen ikke at være i et køkken på en produktionsskole. Det kan jeg prøve så mange andre steder, så ville jeg hellere prøve noget, jeg ellers ikke får mulighed for, siger han. Efter Søren startede på skolen, har han besluttet sig for, at konditorhåndværket skal have en chance. Derfor starter han på teknisk skole efter jul. Shannie skal starte på handelsskolen næste sommer. Lige nu går tiden med at passe skolen, være sammen med kæresten og så en enkelt bingo aften med mor indimellem. At blive noget stort - Jeg har været meget uafklaret med, hvad jeg skulle, og derfor har jeg det godt med at kunne passe det her fra 7 til 15 hver dag, ligesom andre går på arbejde eller i skole. Jeg ved, at hvis jeg bare var derhjemme, ville jeg aldrig nogensinde komme igang igen, siger hun. En anden elev på skolen, Neli Escobar, føler sig noget usikker på, hvad hun kan, og hvad hun duer til. Da hun gik i 6. klasse fandt lærerne ud af at hun er ordblind og at det var der grunden til, at hun skulle kæmpe mere med opgaver og lektier end alle andre, skulle findes. - Jeg synes, at det er træls, det blev opdaget så sent. Hvis jeg kunne læse og skrive ligeså godt som alle andre kan, så ville jeg da også gerne være noget stort, men jeg ved godt at bare sådan noget som gymnasiet, det ville jeg skulle kæmpe alt for meget med. Det kan jeg ikke klare, siger hun. Maler eller kunstner Neli var egentlig gået igang som malerlærling. Hun gik ti uger på teknisk skole og var bagefter i lære i et malerfirma. - Jeg har altid være fascineret af farver, og hvordan de kan sættes sammen. Men der er godt nok langt imellem at være maler og så at være kunstner, fortæller hun. Lige nu er køreplanen for uddannelse ikke klar. Neli Escobar bruger tiden på skolen til at lære noget om sig selv, og finde ud af hvad hun er god til. I skolens køkkenværksted satser hun på, at blive bedre til at lave mad, og hun synes at skolen er et rigtig godt tilbud til dem, der er bedre til at bruge hænderne og hovedet end bøgerne og hovedet. Neli er 18 år gammel og hendes forældre har den holdning, at nu er hun gammel nok til selv at beslutte, hvad hun vil. De kendte ikke noget til skolen, før en af Nelis veninder fortalte om den. - De vil bare have, at jeg får en uddannelse, og det vil jeg også selv. Der er bare nogle ting, jeg har brug for at lære om mig selv, før jeg kan finde ud af, hvad det skal være, siger hun.