At være kirke eller bare have en kirke

Alle menighedsråd i Hadsund Provsti skal finde ud af, om de gør det, de egentlig gerne vil

Aalborg 24. september 2002 08:00

SKØRPING: Der er forskel på at HAVE en kirke og at VÆRE en kirke. Hvis et menighedsråd ikke er opmærksom på det, kan arbejdet med at passe bygninger komme til at fylde for meget og overskygge det, der handler om menighedens liv og vækst. Det var en af overskrifterne, da provst Jens Munksgaard fra Sydthy holdt peptalk for de lokale menighedsråd i Hadsund Provsti. Hele 90 aktive fra de 27 sogne i Hadsund, Arden og Skørping kommuner var kommet til sognegården i Skørping for at blive sat i gang med en strukturdebat. Det kan lyde noget tørt - og måske også lidt foruroligende - men Jens Munksgaard slog en munter og beroligende tone an. - Der er ikke nogen, der kommer og siger, at I skal slå jer sammen og lukke kirker eller den slags. Det er kun jer, der skal bestemme, for det er jer, der har ansvaret. Vi vil bare gerne have jer til at se på, om I nu også gør det, I gerne vil. Jens Munksgaard er udpeget til at gennemføre det store strukturprojekt i Aalborg Stift. Biskop Søren Lodberg Hvas har i første omgang sat tællinger af kirkegængere i gang ved både gudstjenester, begravelser, vielser, bryllupper og alle andre kirkelige handlinger. Og nu kommer fasen, hvor alle menighedsråd skal sætte sig ned og gennemgå deres arbejdsområder og lave handlingsplaner. Snart sender stiftet spørgeskemaer ud, som skal hjælpe menighedsrådene i gennemgangen. Jens Munksgaard viste de foreløbige spørgsmål frem og gjorde meget ud af at understrege, at det ikke var "farligt" at svare. - Ved hvert punkt skal I bare sætte et kryds ved, om alt er, som det skal være, om I overvejer forandring, eller om spørgsmålet slet ikke har relevans hos jer. Derimod må menighedsrådet forpligte sig selv til at tage en beslutning og lave en handlingsplan for det specifikke område. Til eget brug. Krydserne i de mange indsendte spørgeskemaer skal kun bruges til at få et samlet billede af, hvor i stiftet noget er i bevægelse. Heller ikke optællingen af kirkegængerne skal man være bange for. - Min far, som var dansklærer, lærte børnene at gradbøje: Jeg lyver, jeg løj, jeg har lavet statistik. Tallene kan dog være nyttige, fordi præcis viden giver diskussionen kvalitet. Rapporten i sig selv er ikke målet, men at sætte noget i gang, sagde Jens Munksgaard og nævnte kirkeminister Tove Fergos udtalelse om at få "mere kirke for pengene". De fleste steder er dækning af underskuddet på kirkegårdsdriften noget, der fylder godt i budgetterne, op til en tredjedel. - Men det er meget vigtigt, at priserne på gravsteder og vedligeholdelse bliver holdt så lave som muligt, så de ikke bliver en byrde oveni. Det er netop ved et dødsfald, at folkekirken virkelig kan støtte folk, sagde Søren Friis Lassen, præst i Skibsted, Lyngby og Terndrup. - Ja, det kan netop være en konklusion, at her er alt, som det skal være. Men måske kan man alligevel vinde noget ved at samarbejde med andre sogne, sagde Jens Munksgaard. Villy Christensen fra menighedsrådet i Skibsted forholdt sig noget skeptisk på bredt himmerlandsk: - Du kan ikke lave noget om her i Himmerland. Folk gør, som de har "gjou" i 50 år. Hvis jeg beder graveren om at rive gruset den anden vej, så bliver han ved at rive den samme vej, for det har han altid gjort. Jeg tror ikke, at vi får ret meget forandret, højst at man kan deles om en kantskærer. - Jamen det er da også et fremskridt fra for seks år siden, indskød provst Marianne Christiansen, som vidste hvad hun talte om. Da havde hun nemlig prøvet på det, uden at det kunne lade sig gøre. Formanden for menighedsrådet i Skibsted, Niels Aage Fladkjær, ville have Jens Munksgaard til at svare på, om han ikke kunne tænke sig, at menighedsrådsmedlemmerne snart fik lidt for deres store arbejde, men den blev straks returneret. - Jo, men det skal I så slås for politisk. I bestemmer jo selv, om I vil foreslå at sætte kirkeskatten op til det dobbelte. Det vil ingen gø ad, mente Jens Munksgaard med et glimt i øjet, mens forsamlingen med en mumlen bekræftede det modsatte. De fleste danskere har det med kirken som med deres forsikringsselskab, udlagde Jens Munksgaard med en gammel studiekammerats formulering. Når man har brug for det, skal servicen være tiptop og komme prompte. Resten af tiden vil man helst være i fred for det. - Er i tilfredse med det, eller er det ikke legitimt at stræbe efter at være lidt mere, spurgte han. Menighedsrådene må selv gøre op med sig selv, hvad deres mål er.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...