At være muslim er en beslutning

De fem søjler og Koranen er grundlag for over en milliard menneskers tro.

Enhver kan vælge at blive muslim og kan bestemme sig for at blive det på et hvilket som helst tidspunkt i sit liv. Der kræves ingen optagelse, ingen ceremoni som f.eks. dåb. Kun skal man sige - og tro i sit hjerte på - den islamiske trosbekendelse, shahadah'en: Der er ingen anden Gud end Allah, og Muhammed er hans profet. Man siger den på arabisk, det hellige sprog, som Koranen er skrevet på. Over en milliard mennesker over hele verden bekender sig til islam. Folk af alle racer, nationaliteter og med forskellige forudsætninger. Fælles for dem er foruden shahadah'en en række fundamentale skikke, i alt de såkaldte fem søjler, som er til, for at muslimerne skal huske på Allahs barmhjertighed og vejledning: Muslimen skal fem gange om dagen vende sig mod Mekka og henvende sig til Allah i bøn og underkastelse. Bønnen forrettes sådan, som Muhammed lærte det - knælende som et udtryk for underkastelsen og i renhed, altså efter at den troende har vasket sig. Islam betyder simpelthen at underkaste sig Allah eller helt og holdent at give sig hen. I den islamiske måned, Ramadan, skal den troende faste fra solopgang til solnedgang. Fasten skal bringe muslimens tankegang og følelser nærmere Allah. Det er en pligt at betale "zakat", skat eller almisse, til de fattige. 2,5 pct. af det, man har til overs efter eget forbrug er det normale. Mindst en gang i livet - hvis det er muligt - skal en muslim tage på pilgrimsrejse til Mekka eller et af de andre steder, der er hellige for islam. Profeterne Det er afgørende for muslimerne, at Allah er den eneste Gud, og derfor er det en krænkelse at omtale islam som muhammedanisme. Muslimerne dyrker nemlig ikke Muhammed som en gud. Han er et menneske - Allahs sendebud - udpeget af Allah til at vejlede mennesker, som ellers af natur er glemsomme og ugudelige. Muhammed er den sidste profet i en række, som begyndte med Adam, og som også tæller over en snes af de andre skikkelser, som vi kender fra jødernes Tora og fra den kristne Bibel - Abraham, Ismael, Moses, David og Jesus, som alle omtales anerkendende. Kilderne til islam er først og fremmest Koranen, den bog, som er nedskrevet efter de åbenbaringer, som Profeten fik forskellige steder igennem 23 år. Første gang ved en klippehule uden for byen, hvortil han undertiden søgte hen for at tænke over tingene. Den består af 14 kapitler, som er inddelt i vers, og muslimer kan traditionelt store dele af den udenad. Også en samling med beskrivelser af Muhammeds taler og gerninger og hans og hans fællers skik og brug har stor betydning og er kendt som sunna, ligesom beretningerne om hans felttog hører til kilderne. Den islamiske lov, Shari'ah, stammer først fra det 8. århundrede, da lærde muslimer fandt frem til, hvordan man skulle fortolke og forstå Koranen og sunna. Ordet betyder "en sti, som skal følges". Efter Muhammeds død i 632 var der ikke udpeget nogen efterfølger som leder af det islamiske trossamfund, og det førte til nogen uenighed. I dag kendes især to grupper som resultat af det forhold, sunni-muslimer, som for traditionens skyld valgte et medlem af menigheden som Muhammeds stedfortræder - og som vandt i første runde- , og shia-muslimer, som ønskede hans fætter og svigersøn, Ali, som kalif. De lagde især vægt på slægtsskabet med profeten og særlige guddommelige egenskaber, og Ali blev faktisk kalif på et senere tidspunkt. Efter hans død ophørte imidlertid den direkte linje fra Muhammed, og på et tidspunkt kom de to grupper i direkte krig, og de fleste shia-muslimer blev udslettet. To sønner af den shia-muslimske leder, Hussein, overlevede dog, og de videreførte det åndelige lederskab med imamer som religiøse og politiske ledere. Den opfattelse findes, at shia-muslimernes særlige indforståede læresystemer har fjernet sig betydeligt fra Koranens ord. Sunni-muslimerne er i dag i klart flertal, og deres udgave af islam er enkel og ligetil og især udtrykt i trosbekendelsen og de øvrige søjler. Forskellen understreges bl.a. ved, at mange troende muslimer i eksempelvis Nordjylland dyrker deres tro privat og uden kontakt med de grupper, som samles om de lokale imamer. Kilder: Munksgaard 1996: Verdensreligioner, Islam Gyldendals Religionsleksikon 1998