Eksplosionsulykker

Atomlosseplads er en miljøbombe

Russerne har ikke styr på deres atomaffald - men der er ikke fare for kerneeksplosion

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Atom­los­se­plad­sen ved Ko­la­halv­øen rum­mer en mas­se ure­gist­re­ret af­fald fra atomdrevne rus­si­ske ubå­de.AR­KIV­FO­TO: SCAN­PIX

KØBENHAVN:Enorme tanke med brugte brændselsstave, som ligger blot 50 kilometer fra grænsen mellem Norge og Rusland, kan eksplodere når som helst. Det frygter miljøorganisationen Bellona, som har fået fingrene i en rapport fra den russiske atommyndighed Rosatom. Hvis scenariet bliver til virkelighed, er hele Nordeuropa truet. Men danskerne kan sove roligt, mener Beredskabsstyrelsen. Styrelsens specialkonsulent, fysiker Steen Hoe, har også læst rapporten, og han mener ikke, at affaldet kan eksplodere som en kernebombe. - Det er stærkt forurenet. Det er en miljøbombe. Men jeg er skeptisk over for, om det er en nuklear bombe. Man kan godt tænke sig nogle scenarier, hvor det vil eksplodere, men de er simpelthen så usandsynlige, siger Steen Hoe til Ritzau. Rapporten fra Rosatom blev skrevet i 2006, men er først fredag kommet til offentlighedens kendskab. Selvom Steen Hoe ikke finder grund til at frygte for en kerneeksplosion, tøver han ikke med at kalde området ved Andrejeva-bugten, hvor brændselsstavene opbevares, for “et gigantisk rod.” Uforsvarligt rod - Nogle af beholderne ved de ikke engang, om der er brændsel i. De har mistet dokumentationen for, hvor meget affald der er deponeret i området siden 1950’erne. Det er uforsvarligt, som det er deroppe. Der er udslip til omgivelserne, både til bugten og til jorden, fastslår han. Steen Hoe fortæller også, at der er mange internationale projekter i gang, der skal finde ud af, hvordan man kan rydde op i området. Men selvom internationale forskere har adgang til basen, kan de ikke uden videre finde ud af, hvor meget atomaffald der er. - Det er så radioaktivt, at hvis man kigger direkte på det, så dør man, fortæller Steen Hoe. Derfor er det også forbundet med meget stor usikkerhed at sige noget om risikoen for en eksplosion. For at kunne gøre det skal man kende målene på beholderne og mængden af affald. Oplysninger, som det altså ikke uden videre er muligt at fremskaffe. Ud fra den russiske rapport vurderer Steen Hoe dog, at det værst tænkelige scenarie vil gå ud over områderne i en radius af 200 kilometer fra Andrejevabugten. Danmark ligger 1800 kilometer derfra. Ubådsskrammel Atomaffaldet stammer fra atomdrevne russiske ubåde. De udtjente brændselsstave begyndte i 1982 at lække radioaktiv forurening. Stavene blev derfor lagret i metalrør og forseglet med beton. Meningen var, at den løsning skulle være midlertidig i tre-fire år, men siden er intet sket, fortæller den norske avis Aftenposten. Fordi lagret ligger lige ved en sø, er saltvand trængt ind og har forvitret rørene og brændselsstavene. Derved siver små uranpartikler ud. Miljøorganisationen Bellona frygter med baggrund i rapporten, at når mængden af partikler på bunden når fem til 10 procent i forhold til vandmængden, vil det radioaktive affald nå en kritisk masse, som kan eksplodere. Konsekvenserne af en eksplosion vil være dramatiske, siger miljøorganisationen. - I bedste fald vil en lille begrænset eksplosion i kun et af lagerrørene føre til en radioaktiv forurening i en omkreds af fem kilometer. I værste fald fører en sådan enkelteksplosion til, at hele tankanlægget eksploderer. Vi har ikke beregninger for, hvad det vil føre til, siger Aleksandr Nikitin fra Bellona til Aftenposten. Norge har brugt store millionbeløb på atomoprydning i det nordvestlige Rusland. Men for nylig antydede udenrigsminister Jonas Gahr Støre, at Norges indsats muligvis skal udfases, og at Rusland selv skal tage ansvaret. Det vurderes, at en oprydning omkring Andrejeva-bugten ved Kola-halvøen vil koste ni milliarder norske kroner. Bellona advarer mod at lade Rusland stå alene med ansvaret for oprydningen. EU’s miljøkommissær, Stavros Dimas, udtrykte fredag via sin talsperson bekymring over situationen på Kola-halvøen./ritzau/