Atomterrorister truer os - måske

SEOUL:- Atomterrorisme er fortsat en af de største udfordringer for international sikkerhed. Det kuldegysende budskab står i første afsnit af den seks sider lange erklæring, som 53 af verdens stats- og regeringsledere - heriblandt USA's præsident, Barack Obama, Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, og statsminister Helle Thorning-Schmidt i går underskrev i Sydkoreas hovedstad, Seoul. Lederne anerkender, at der er en reel risiko for, at Danmark eller et andet land på et tidspunkt kan blive angrebet af terrorister bevæbnet med et kernevåben eller livsfarligt radioaktivt materiale. Alligevel er sluterklæringen fra topmødet fyldt med hensigtserklæringer, men fattig på bindende krav. Blandt andet er det frivilligt for de enkelte lande, hvordan de vil sikre imod og begrænse brugen af livsfarligt højt beriget uran. Og når det gælder radioaktivt materiale, som i vidt omfang bruges i blandt andet forskning, så indeholder erklæringen kun en "opfordring" til landene om at sikre materialet. Helle Thorning-Schmidt mener dog, at mødet har været en succes. - Det har været et godt møde. Hvis vi ikke holdt den slags møder og forpligtede landene til at sikre deres nukleare materiale, så sker der ikke noget, siger Helle Thorning-Schmidt. Topmødet er et led i en international proces, som Barack Obama, indledte i Washington i 2010. Dengang udtalte han, at nuklear terrorisme er den "største enkeltstående trussel mod USA's sikkerhed". I Washington blev landene også enige om en resolution, men trods løfterne i den amerikanske hovedstad har flere nationer inklusiv Indien og Pakistan siden øget deres beholdninger af atommateriale, der kan bruges til våben. Krav om bindende mål Eksperter i atomterrorisme har opfordret verdens ledere til at opstille lovpligtigt bindende mål i Seoul. Men det er det ganske enkelt ikke realistisk at få de enkelte landene med på, mener Thorning. - Det er meget få internationale samarbejder, som giver nye love i landene, siger hun, og fortsætter: - Det vi gør her, er et rigtigt skridt. Vi forpligter hinanden mundtligt på, at der er nogle ting, vi skal gå hjem at gøre, og så skal landene rapportere tilbage om to år om man har gjort det, og hvad man vil gøre fremadrettet. Dermed henviser hun til, at landene som et vigtigt punkt på topmødet blev enige om at mødes igen i Holland i 2014. Her skal de blandt andet evaluere på erklæringens målsætning om, at alt nukleart materiale i de 53 lande skal være sikret inden 2013, så det ikke kan falde i terroristers hænder. Kilder med indsigt i forhandlingerne siger dog til Ritzau, at det er usandsynligt, at målet kan nås allerede næste år. - Det er tydeligt, at der et spor, som hvert land kan følge for at nå derhen. Men der er lande, som har en større udfordring i at nå derhen end andre, siger Helle Thorning-Schmidt. Helle Thorning-Schmidt vil ikke love, at målet er nået ved næste topmøde i 2014. - Jeg siger, at jeg er helt sikker på, at der er fremdrift i de næste to år. Stemningen i lokalet var, at man vil gøre, hvad man kan på hver sin måde for at nå frem imod det her resultat, siger Helle Thorning-Schmidt til Ritzau./ritzau/