Atter fjerkræ på Store Brønderslev Marked

Store brønderslev marked 1. september 2006 06:00

BRØNDERSLEV: Det er igen tilladt med fjerkræ og smådyr på Store Brønderslev Marked. Poul Erik Andreasen, der er ansvarlig for dyrene, er glad for, at der igen kan komme fjerkræ med. I fjor blev der nedlagt forbud mod at have fjerkræ på markeder med mere efter at fugle blev ramt af fugleinfluenza. - Men det er igen tilladt, bemærker Poul Erik Andreasen. Det er dog et krav, at de er vaccineret, og at der er attester med hønsene. Poul Erik Andreasen understreger, at dyrene skal overdækkes. - Det er et krav, der indføres i dag. Men det er kun nødvendigt at lægge et stykke plastik over. Dette krav er også en følge af fugleinfluenzaen. - Hønsene og de andre smådyr placeres ved Den Gule Hal, hvor de tidligere har været. De seneste år har der ikke været så mange fugle og smådyr, på grund af de skærpede krav. Derimod er der mange heste på markedet. Det er en uge siden de første hestehandlere ankom, og de har opstillet deres campingvogne, hvor de bor under markedet. Med hensyn til heste, stilles der krav om, at de skal kunne komme under fast tag. - Vi har en aftale med Kaj Orla Pedersen, Bundgaard, der kan huse hestene, hvis der bliver dårligt vejr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...