Tyverier

Atter indbrud hos Tøjeksperten

Anden gang inden for godt to uger.

Tøjeksperten har åbenbart noget lækkert tøj. For natten til søndag blev to af kædens forretninger tømt for tøj. Ved tretiden brød en eller flere tyve ind i Tøjeksperten i Jernbanegade i Støvring ved at bryde døren op med et koben, og samme metode blev anvendt en time senere hos Tøjeksperten i Farsø. Det er endnu ikke gjort op, hvor meget tøj, der er stjålet de to steder. Det er anden gang inden for blot godt to uger, at tøjbutikken i Støvring har været udsat for indbrud. I december blev der benyttet akkurat samme metode med et koben i fordøren, og her blev der stjålet beklædning i form af strømper, cowboybukser af mærket Hilfinger samt trøjer . ole.jensen@dnordjyske.dk