Atter liv på gammel herregård

Ved Levendegørelsen af Bratskov kunne de besøgende også gætte, hvad gamle ting er. Her er det Kurt Gregersen, der sætter et par af de besøgende på arbejde.

Ved Levendegørelsen af Bratskov kunne de besøgende også gætte, hvad gamle ting er. Her er det Kurt Gregersen, der sætter et par af de besøgende på arbejde.

BROVST:Vejret viste sig fra sin bedste side, da omkring 800 mennesker i torsdags gæstede Bratskov ved årets første levendegørelse af den gamle herregård. Med over 50 aktører i sving summede Bratskov af liv, og folk strømmede til hele formiddagen, fortæller Lillian Carstensen fra Jammerbugt Turistbureau Brovst. Dagens tema var gamle landbrugsmaskiner, og nede i parken kunne man se flere af de gamle maskiner i brug. Vejret var perfekt til en køretur med den gamle hestevogn, hvilket omkring 100 børn og voksne benyttede sig af. For de mere motionslystne var der hos rebslagerne mulighed for at deltage i en sjippe/hoppekonkurrence, hvor man kunne vinde et af de håndlavede sjippetov. Næste torsdag er temaet børnelege, hvor man kan komme og genopfriske sit indre legebarn og være med til at lege de gamle lege fra vore bedsteforældres barndom.