Atter ro i Jerup-forening

Jerup 1. september 2007 06:00

JERUP: Betty Steglich-Petersen fortsætter som formand for Jerup Borgerforening. Det blev konklusionen på en ekstraordinær generalforsamling i borgerforeningen - indkaldt af bestyrelsen. Baggrunden var tilsyneladende delte meninger blandt borgerne i Jerup om, hvordan man bedst varetager byens interesser. Der var blandt de cirka 30 deltagerne i generalforsamlingen flere indlæg, og Betty Steglich-Petersen fortalte, at det er meget vigtigt, at alle står sammen om, at borgerforeningen er byens talerør. Formanden vurderer også, at det er vigtigt men en fælles strategi for byen for blandt andet at bevare byens skole og de øvrige aktiviteter og værdier. Hele bestyrelsen stillede på den ekstraordinære generalforsamling mandatet til rådighed, men alle sagde ja til at fortsætte. Det gælder dog ikke Lene Roden, der flytter fra byen. Hun blev afløst af Pernille Thim. Suppleanter til bestyrelsen er Charlotte Kramme og Bent Christensen. minna

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...