Atter tid til fåredag for alle på Boldrup Museum

Kjeld Bet­zer fra Hyl­de­bjerg de­mon­stre­rer klip­ning af får for pub­li­kum på Bold­rup Mu­se­um søn­dag 3. sep­tem­ber. 
AR­KIV­FO­TO: GRE­TE DAHL

Kjeld Bet­zer fra Hyl­de­bjerg de­mon­stre­rer klip­ning af får for pub­li­kum på Bold­rup Mu­se­um søn­dag 3. sep­tem­ber. AR­KIV­FO­TO: GRE­TE DAHL

BOLDRUP:Boldrup Museumsforening med knap 1.000 medlemmer er nu klar med programmet for årets store fåredag på museet søndag 3.september. Traditionen tro bliver publikum budt på et væld af spændende aktivitetstilbud, og i lighed med tidligere år er programmet for hele familien. Som et helt nyt tiltag vil bibliotekar Poul Flou fra Nørager Biblotek komme og udstille et udvalg af bøger og artikler, der fortæller spændende og medrivende historier fra lokalegnen for både store og små. Som et af de mest markante indslag på fåredagen vil hestefolket atter møde op med deres dyr og landbrugsredskaber, der hele dagen vil være i gang med forskellige aktiviteter på husmandsmuseets egne marker med afgrøder. Fåreklipper Kjeld Betzer. Hylledebjerg, vil også være til stede og klippe ulden af adskillige får i løbet af dagen. Hele museumsområdet vil under fåredagen generelt summe af et væld af forskellige aktiviteter. Boldrup Folkedansere vil to gange give opvisning, og for slikmunde i alle aldre vil der være hjemmelavede bolcher, som Laila Nielsen, Ø. Doense, vil koge forskellige slags af på pladsen. I museets smedeværksted vil Jørn Sørensen, Giver Historiske Værksted, ved essen vise sine kundskaber i fremstilling af forskellige redskaber, og i laden vil der være en udstilling af billeder af arbejdsprocesser i landbruget ved Erik Jensen. Aktiviteter for børn Igen i år er der mange aktiviteter for de yngste, så som diverse historiske lege og fortællinger i skolestuen om bl.a. Bettefanden og Roldrøvere. Som noget nyt kan børnene deltage i konkurrencen om at gætte vægten på den populære museumsso Gyda. På lejrpladsen er der som sædvanlig aktiviteter for børnene ved Gert Rubæk og Kirsten Mohr. Rebild Spillemændene vil på fåredagen underholde med deres musik, og hele dagen serveres der et overdådigt Sydhimmerlandsk kagebord i det fri. Her vil sultne museumsgæster ved middagstid også kunne købe spidsstegt lam med tilbehør direkte fra et glødebål. Så alt i alt er der fra museumsforeningesn side atter lagt op til en rigtig spændende fåredag, hvor der i fjor var besøgsrekord med 645 betalende voksne og 225 børn samt 100 aktører og frivillige hjælpere.