EMNER

Atter tog til fortiden

Fra og med på søndag 13. juli og sommeren igennem kører Limfjordsbanen i Aalborg igen med de gamle vogne og lokomotiver.

Så er der igen tog til fortiden. Limfjordsbanen i Aalborg kører med sine gamle tog hver søndag fra 13. juli til 14. september.

Så er der igen tog til fortiden. Limfjordsbanen i Aalborg kører med sine gamle tog hver søndag fra 13. juli til 14. september.

Toget afgår fra perronen på Aalborg Banegård kl. 14, som det har gjort alle sommersøndage siden 1973, og i år er det et oprangeret skoletog, som mange bedsteforældre sikkert vil kunne kende fra ture med danske privatbaner i 50’erne. Togpersonalet klædt i uniformer, som passer til det gamle tog, og tidsrejsen begyndes ved, at lokomotivføreren fløjter til afgang og "alle om bord". Langsomt begynder det at rumle i vognene - tydeligst på 3. klasses træbænke og mere dæmpet i de bløde sæder på første klasse. Turens første del går ad det gamle Hadsundbanespor gennem Østerådalen, forbi Gug og Gistrup, hvorefter der drejes mod nord og køres langs Romdrup Å for 17 km senere at nå trinbrættet Limfjorden i Østhavnen. Hér gør toget et ophold, og det er tid til at strække benene og få en tår kaffe. To timer senere er toget tilbage ved Aalborg station, og har man lyst til at være med kan billetter købes ved toget. Der er afgang fra perron 0 på Aalborg Banegård fra på søndag og indtil 14. september. På søndage i perioden 20. juli til 10. august kører toget to gange, nemlig både kl. 11 og 14.