Planteavl

Atypisk genanvendelse af brakjord

Kun få i Thy har lagt brakmarker ud med græs.

Den midlertidige fjernelse af den obligatoriske braklægning af 10 pct. af landbrugsjorden får ikke den helt store effekt i Thy. Ifølge afdelingslederen for planter og miljø hos LandboThy, Michael Riis, er årsagen hertil, at Thy udmærker sig ved at være et såkaldt husdyrtæt område. – Her på egnen har der ikke været mange marker, der lå græsbrak. I stedet har landmændene valgt at producere såkaldt nonfood-raps på brakarealerne. Det var der nemlig også en mulighed for. På den måde har mange husdyrproducenter med "ondt i harmonien" kunnet inddrage brakarealerne til produktionen af mælk eller grisekød, siger Michael Riis. Han påpeger på den baggrund, at genopdyrkning af braklagt jord vil være begrænset for Thys vedkommende. Det hænger også sammen med, at landmændene typisk har valgt at bræklægge de ringeste jorder eller den jord, der lå længst væk fra bedriften. Derfor skønner han, at kun mellem 25 og 50 procent af den jord, der er blevet lagt græsbrak er blevet opdyrket igen i Thy. Ifølge EU's forordning på området er ophøret af braklægningspligten nemlig ikke ensbetydende med dyrkningspligt. Michael Riis tror i øvrigt ikke på, at landmanden ved at genanvende sin braklagte jord vil kunne høste otte pct. mere korn. – Et slag på tasken er, at der bliver tale om mellem to og tre pct. Det hænger sammen med, at der er tale om mindre god jord, og at markerne efter ti års braklægning skal have mellem to og tre år, før de er på toppen igen. Der er dræn, der skal ses efter, der skal tilføres kalk, og så skal der bekæmpes en del ukrudt på arealerne, siger han.