Audi A3 smider kludene PREMIERE: Frisklufts-A3¿er med stofkaleche introduceres til foråret

Jens Overgaard
A3¿eren fort­sæt­ter lin­jen med stof­tag, som der er i den an­dre Audi-ca­brio­le­ter.
Biler 9. december 2007 05:00

Selv om man er lidt oppe i årene, kan man alligevel friste husarerne. Sådan lyder devisen hos Audi, som nu præsenterer en topløs version af den aldrende premium-Golf, A3. Familieskabet til de større søskende med samme friluftstendenser er klar, den nye A3 cabriolet får nemlig også en stofkaleche. Metal-tag lader man indtil videre andre om. Til gengæld kan den nye top både fås som semiautomatisk og i en fuldautomatisk særlig lydisoleret udgave. Men der er også lagt op til, at livsstilsbilen kan bruges til at bakse en kasse ind i en gang imellem. Bagsæderyglænet kan nemlig klappes frem, så bagagerummet udvides fra 260 liter til 674 liter - uanset om kalechen er åben eller lukket. Under hjelmen vil den nye cabrio kunne fås med fire motorer - to TFSI-benzinmotorer og to TDI-dieselmotorer. De har alle direkte indsprøjtning og turbolader og leverer fra 105 til 200 heste. Men senere følges op med en lille fornuftig indstigningsmotor på 1,6 liter og 102 heste. De sportslige kan til gengæld bestille en S-Tronic dobbeltkoblings-gearkasse. Cabrioen fås med udstyrspakkerne Attraction og Ambition, som har 17 tommer alufælge, sportsundervogn og sportssæder samt S-line eksteriør og sportspakkerne fra Quattro GmbH. Bilen introduceres strategisk rigtigt til foråret, hvor der burde være vejrlig til at nyde den friske luft. Danske priser og premiere er endnu uvist.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...