Naturvidenskab

Audi smed Tom K-sejr væk

Tom Kristensen måtte allerede på første omgang af DTM-løbet på Nürburgring gå fra føring og og i pit.

Tom Kristensen måtte allerede på første omgang af DTM-løbet på Nürburgring gå fra føring og og i pit.

NÜRNBERG:Heldet og vejrprofeterne var ikke Tom Kristensen venligt stemt i søndagens DTM-løb på Nürburgring. Igennem hele weekenden havde danskeren under træning og kvalifikation været hurtigst i såvel tør- som regnvejr, men da starten skulle gå, var vejret hverken eller. Audi-teamet havde med hjælp fra sine meteorologer forudset, at starten skulle blive våd, og på opvarmningsrunden begyndte det da også at regne. Tom Kristensen var derfor sammen med sine Audi-kolleger Mike Rockenfeller og Martin Tomczyk, der startede lige bag danskeren, blevet udstyret med regndæk på deres A4-biler, men regnen stoppede lige så hurtigt, som den var kommet. Audi måtte efter fejlkalkulen oven i købet se ærkerivalen Mercedes køre med en 1-2-3-sejr, så der var ikke den stor jubel efter løbet på Nürburgring. Veteranen Bernd Schneider vandt foran Paul di Resta og Jamie Green, men samlet er det dog stadig Audis Timo Scheider, der fører mesterskaet.