Audi tog top tre

Den nye Audi R18 har de tre første placeringer på gridden ved løbet på Spa-banen.

Den nye Audi R18 TDI fortsætter med at imponere. Efter en god test på le Mans for 14 dage siden, viste bilen og dens kørere sig også fra deres bedste side, da der fredag var kvalifikation til løbet på Spa-banen i Belgien. Løbet i Belgien er det første for den nye bil, der dermed giver sig selv et glimrende udgangspunkt. Konkurrenterne fik dog vanskelige forhold, da kvalifikationen sluttede tidligt på grund af et voldsomt uheld på banen. Tom Kristensen starter sammen med holdkammeraterne Mcnish og Capello som nummer tre. - Både træningen og kvalifikationen var ret så usædvanlige. Først skulle man vænne sig til, at der var hele 55 biler på banen, og derme dkom der mange røde flag. At vi ender som et, to og tre er et fantastisk resultat for Audi, siger Tom Kristensen. Løbet begynder klokken 14 søndag og varer minimum seks timer. Det sendes på Eurosport 2.