Audi-trio helt i front

Tom Kristensen tredjehurtigst efter tiltrængt pause

Ole Fink Mejlgaard
Team­kol­le­ger­ne Timo Schei­der (tv), Martin Tom­czyk og Tom Kris­ten­sen fej­rer lør­da­gens suc­ces­ful­de kva­li­fi­ka­tion på Nürburgrings 3,62 km lan­ge rund­stræk­ning. I dag ven­ter 156 ki­lo­me­ters in­tenst ræs på den tra­di­tions­ri­ge ra­cer­bane syd for Köln.Foto: Audi Mo­tor­sport
Motorsport 2. september 2007 06:00

NÜRBURG: Efter en måneds tiltrængt pause fra motorsporten er den nordjyske racerkører Tom Kristensen tilbage i aktion, og med tredjehurtigste tid i lørdagens kvalifikation til søndagens DTM-ræs på Nürburgring syd for Köln understregede han, at han trods den alvorlige ulykke i DTM-premieren i april stadig hører til blandt de hurtigste i faget. Nürburgring har hørt til Tom Kristensens personlige favoritbaner, siden han i 1991 vandt det tyske Formel 3-mesterskab for Volkswagen Lørdagens kvalifikation blev domineret af Audi-kørerne, men konkurrenterne fra Mercedes pressede på, og der var således mindre end 2/10 sekund mellem de seks hurtigste. Tom Kristensens to tyske team-kolleger fra Team Abt Sportsline, titel-kandidaten Martin Tomczyk og Timo Scheider, indtager de to forreste pladser på grid’en, når løbet skydes i gang i eftermiddag. Derimod kommer svenske Mattias Ekström, som fører kampen om DTM-mesterskabet, på hårdt arbejde med at forsvare sin føring med bare tre afdelinger tilbage i mesterskabsserien. I går klokkede den 29-årige svensker ind i 10. hurtigste tid. Har nydt pausen - Med kun tre løb tilbage i sæsonen var det vigtigt for Audi at få vores titelkandidater Mattias Ekström og Martin Tomczyk med helt frem. Det lykkedes med Tomczyk. Desværre kunne Ekström ikke finde farten. Det tegner dog til et spændende løb. Fra den frie træning ved vi, at Mercedes er hurtige over en løbsdistance. Personligt vil det være en sejr for mig at komme på podiet, lød det i går fra Tom Kristensen, der har nydt den månedlange pause fra racerbanerne. - Tiden efter mit comeback har været ekstrem hård for mig. Nu har jeg haft mulighed for i ro og fred at udelukkende at fokusere på at forbedre min fysiske form og koncentrationsevne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...