Aalborg

Audiens på Christiansborg

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller takkede for udnævnelse til ridder af 1. grad af dannebrogordenen. Foto: Bjarne Lüthcke/Scanpix

ANERKENDELSE:42 mænd og kvinder var mandag i audiens hos dronning Margrethe på Christiansborg Slot. For udnævnelse til kommandør af dannebrogordenen takkede: Biskop over Viborg Stift Karsten Hansen Nissen, Viborg, og landsdommer i Østre Landsret Bent Ove Jespersen, Gentofte. Følgende takkede for udnævnelse til ridder af 1. grad af dannebrogordenen: Biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller, Roskilde, landsdommer i Østre Landsret Inge Neergaard Jessen, København, landsdommer i Østre Landsret Ole Kasper Dybdahl, Frederiksberg, skuespiller ved Det Kongelige Teater Henrik Koefoed Jensen, Charlottenlund, og professor, dr. oecon. Ole Øhlenschlæger Madsen, Højbjerg. Sidstnævnte var også i afskedsaudiens. Følgende takkede for udnævnelsen til ridder af dannebrogordenen: Direktør i Skats Hovedcenter Karsten Lundsteen Juncher, Næstved, og medlem af Folketinget Gitte Lillelund Bech, Snekkersten. For den kongelige belønningsmedalje takkede blandt andre assistent i Spar Nord Bank A/S Mitha Elvensø, Aalborg. Konsulent ved Skat Nordjylland Aase Balle Jensen, Randers, takkede for fortjenstmedaljen i sølv./ritzau/

Forsiden