Audition på skuespil til Tordenskioldsdage

Børn og unge får hovedroller i årets stykke

Håbefulde unge med en skuespillerdrøm i maven har i år chancen for at brillere på de skrå brædder i årets stykke til Tordenskioldsdagene, når de voksne skuespillere træder i baggrunden, og hovedrollerne besættes af unge. Arkivfoto: Peter Broen

Håbefulde unge med en skuespillerdrøm i maven har i år chancen for at brillere på de skrå brædder i årets stykke til Tordenskioldsdagene, når de voksne skuespillere træder i baggrunden, og hovedrollerne besættes af unge. Arkivfoto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:- Nu vender vi den om og giver børnene og de unge hovedrollerne.

Sådan lyder det fra manden bag Tordenskioldsdagene, Jan Michael Madsen, om dette års skuespil.

Det er nye tider for Tordenskioldsdagene i Frederikshavn. I år og de to kommende år er den maritime festival flyttet til Knivholt Hovedgaard. Koordinator for det hele, Jan Michael Madsen, vælger at se det som en mulighed for at prøve noget nyt.

Derfor lanceres det nyskrevne skuespil PETER, hvor børn og unge besætter de bærende roller.

For at støvsuge lokalsamfundet for talenter er der arrangeret en audition 4. april i Kattegat Silo. Der vil være info møde klokken 17-18 og audition klokken 18.30.

Gode bagtanker

Folkene bag projektet er på udkig efter børn og unge med talentpotentiale i alderen 8-18 år.

- Hvis vi får nogle dygtige unge til audition, så tror jeg, vi kan lave noget, der sparker røv.

Jan Michael Madsen indrømmer, at han har bagtanker med at lade den unge generation komme til, men han mener, at det er gode bagtanker.

- Vi skal lære de unge at kende, og de skal lære os at kende. Og så håber jeg, de har lyst til at blive ved med at arbejde med os fremover.

- Kommer der nogen, der kan noget hardcore, vil vi gerne udvikle vores stykke, så det passer til talenternes særlige evner, siger Jan Michael Madsen.

Til forestillingerne 28. til 30. juni bliver der plads til 600-700 tilskuere, som skal sidde på halmballer i laden på Knivholt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.