Augo: Det var min skyld

AaB røg skuffende ud af pokalturneringen efter bare én kamp, da Augo brændte i straffesparkskonkurrencen

Esben Christensen,
Augo blev den helt store synder, da AaB led et chokerende nederlag i pokalturneringen til Viborg FF. FOTO: Claus Søndberg
Fodbold 1. september 2011 00:56

- Det var min skyld, at vi tabte. Sådan var de kontante ord fra Thomas Augustinussen efter AaBs pokalnederlag til Viborg FF fra 1. division. Nederlaget blev en realitet efter Augo brændte sit straffespark og Viborgs Razak Pimpong efterfølgende scorede. - Når man kommer i straffesparkskonkurrence kan alt ske. Jeg prøver at kigge på målmanden, men den går ikke, siger Augo. Burde have afgjort kampen Forud for det kiksede spark var gået 120 minutter, hvor AaB var heldige med at overleve de 90 og hvor Viborg til gengæld var meget tæt på at tabe 2-1 efter den forlængede spilletid. Herefter fulgte 10 fuldtræffere, fem af hvert hold, inden Kent Nielsen skæbnesvangert kaldte på sin nummer ni. - Det er kamp vi burde have afgjort før. Straffesparkskonkurrencer er gode for publikum, men meget tilfældige, siger træneren, der forinden havde fået scoringer fra Kenneth Emil Petersen, Anders Due, Chris Rolfe, Nicklas Helenius og Rasmus Würtz. Ikke i nærheden Sparket, der endte med at blive afgørende, placerede Augo i hoftehøjde i venstre side af målet. En lækkerbisken for Viborg-keeper Robert Veselovsky. Det lykkedes ikke for AaBs målmand Nicolai Larsen at komme i nærheden af Viborgs seks straffespark. - Jeg er selvfølgelig ekstremt skuffet lige nu. Den er hård at sluge, lød det fra en nedtrykt Augo, inden holdbussen trillede nordpå.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...