Fodbold

Augo er klarmeldt

Anføreren trænede med for fuld peber i dag og er inde i billedet til fredag

Thomas Augustinussen er tilbage i træning for AaB. Foto: Torben Hansen

Thomas Augustinussen er tilbage i træning for AaB. Foto: Torben Hansen

AALBORG:Opstarten til forårssæsonen har i bedste fald været mislykket for Thomas Augustinussen, men nu blæser der endelig mildere vinde omkring AaB’s anfører.

Under onsdagens en time lange træning kunne Augo langt om længe give den fuld gas.

- Det gik rigtigt godt. Jeg trænede fuldt med i alle øvelser og var ikke påvirket af min skade, fortæller Thomas Augustinussen, som altså ikke mærkede det fjerneste til sin lille forstrækning i baglåret.

Lungerne havde det egentlig ok, men Augo erkender, at kampformen endnu nok ikke er til en startplads i Silkeborg i overmorgen.

Thomas Augustinussen satser dog på at være med i truppen til Silkeborg, som minimum gøre et indhop og ellers få nogle minutter i benene i reserveholdskampen lørdag mod FC Hjørring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst